Sangerinden har sendt en økonomisk håndsrækning til ofrene for brandene i Australien
Sangerinden er den seneste berømthed, der har valgt at donere en del af sin personlige formue til hjælpearbejdet i Australien, hvor mere end 1800 hjem er blevet ødelagt af brande. Også Leonard Cohen, Nicole Kidman og Keith Urban har doneret anseelige beløb.
Ifølge BBC News udtaler Pink, at hun er meget berørt af de tv-billeder, hun har set fra Victoria, og at hun føler stor sympati med de mennesker, der er blevet ramt af katastrofen.
"Det er ikke meget man kan gøre, når man er så langt væk, men jeg ville alligevel prøve at hjælpe på en håndgribelig måde".
Pink har derfor doneret 250.000 dollars (omkring halvanden million kroner) til Røde Kors, der ifølge BBC News har modtaget omkring 106 millioner dollars i donationer. Pengene skal gå til at genopbygge de ramte områder samt hjælpe de 7500 mennesker, der lige nu står uden tag over hovedet.