Nyhed

Mød Lamb Of God-trommeslager hos Aage

Der er mulighed for at møde Chris Adler i København, inden han skal varme op for Metallica

Når Metallica går på scenen til de fem koncerter i Forum senere på måneden, sker det efter at der er blevet varmet op af grupperne Mastodon og Lamb Of God. I den forbindelse er det lykkedes Musikhuset Aage Jensen at få trommeslageren Chris Adler fra sidstnævnte band til at kigge forbi butikken for at give tips til andre trommeslagere.

Adler har nemlig netop designet en ny lilletromme, som han vil vise frem og snakke om for interesserede 27. juli. Det er firmaet Mapex, der har udviklet trommen sammen med Adler, og ifølge en pressemeddelelse er det første gang, firmaet indgår i et samarbejde om en såkaldt signature-lilletromme.

Chris Adler trommer og fortæller hos Musikhuset Aage Jensen 27. juli i butikken Landemærket 25 i København fra 13-15.


ANNONCE