Nyhed

Hør Chester Bennington på ny sang med Lamb of God-guitarist

GAFFA – alt om musik

Nyt album på vej med markante gæstevokalister

Lamb of God-guitaristen Mark Morton har netop offentliggjort sin nye single "Cross Off" med vokaler af den afdøde Linkin Park-sanger Chester Bennington. Hør nummeret nedenfor.

Sangen blev indspillet få måneder inden Benningtons død i juli 2017 og er en forløber for Mortons soloalbum Anesthetic, der udkommer 1. marts med en lang række gæstevokalister.


Mark Morton var begejstret for samarbejdet med Bennington, fortæller han til Metal Hammer:

"Jeg var virkelig imponeret over, at en fyr på det niveau, dér, hvor han var i sin karriere, at nogen med den statur og berømmelse ville have så meget ydmyghed og dedikation til at komme her og behandle det, som om det var en Linkin Park-sang, eller sin egen sang, eller hvad som helst. Jeg var pænt meget blæst væk af det. Og det var lige med det samme."

I december udtalte Linkin Parks bassist Dave "Phoenix" Farrell i øvrigt til radiostationen Sirius XM’s talkshow Volume West, at han ikke vidste, om bandet vil fortsætte efter Benningtons død. Han tilføjede dog: "Vi fem, vi elsker stadig at få en chance til at hænge ud. Vi hænger ud temmelig meget. Jeg tror, vi vil skabe musik igen. Det vil vi alle. Vi elsker alle stadig at hænge ud sammen og være i nærheden af hinanden."


LÆS OGSÅ: Psykisk sygdom blandt musikere: "Man har ikke talt om, hvorfor de drikker og går i opløsning"

Linkin Parks rapper, rytmeguitarist og primære sangskriver Mike Shinoda udgav sidste år soloalbummet Post Traumatic, der blandt andet kredser om kollegaens tidlige død.

LÆS OGSÅ: Trist debut med sorg i sinde


Hør "Cross Off" med Mark Morton og Chester Bennington – artiklen fortsætter under videoen:

Tracklisten til Mark Mortons soloalbum ser ud som følger ifølge Blabbermouth:


01. Cross Off (feat. Chester Bennington)
02. Sworn Apart (feat. Jacoby Shaddix)
03. Axis (feat. Mark Lanegan)
04. The Never (feat. Chuck Billy + Jake Oni) 
05. Save Defiance (feat. Myles Kennedy) 
06. Blur (feat. Mark Morales) 
07. Back From The Dead (feat. Josh Todd) 
08. Reveal (feat. Naeemah Maddox) 
09. Imaginary Days
10. Truth Is Dead (feat. Randy Blythe + Alissa White-Gluz)

ANNONCE