Nyhed

Svennebanan - hør den før din nabo

Svenske Promoe kan opleves i København, når han giver koncert på Rust til august

Man skal vist have opholdt sig i en temmelig afsondret del af landet for at have undgået sangen "Svennebanan" med svenske Promoe denne sommer. Sangen har blandt andet været Ugens Uundgåelige på P3, og man har kunnet høre folk synge det fængende omkvæd, hver gang man bevægede sig udenfor.

Nu kommer rapperen til København for at give koncert, hvor man vil byde på materiale fra sit svensksprogede soloalbum "Kråksången". Promoe har dog også tre engelsksprogede soloplader bag sig samt en stribe plader med gruppen Looptroop Rockers.

Men denne gang fremføres lyrikken altså på modersmålet, hvilket man kan høre eksempler på, når Promoe går på scenen på Rust 12. august med liveband og et solidt hit i baghånden.
 
Billetter kan købes via Billetlugen.


ANNONCE