Nyhed

Handsome Furs vender tilbage

Det canadiske ægtepar har ikke været væk fra Danmark mange måneder, når de igen giver koncert til juli

To danske koncerter med Handsome Furs blev det til sidste år, og i maj var de tilbage i København for at spille på Lille Vega. Nu fortsætter det canadiske ægtepars affære med det danske rockpublikum, når de vender tilbage for at give koncert 31. juli.

Denne gang er det dog spillestedet Rust, der kan byde velkommen til Dan Boeckner og Alexei Perry, der udgav Handsome Furs. De er fortsat ude for at promovere deres andet album "Face Control", der blev udsendt i marts. Albummet blev her på GAFFA rost for musikalsk at beside overskud og tempo, hvilket i høj grad også gør sig gældende til duoens koncerter.

Så skulle man lide af den overbevisning, at Boeckner blot er "ham den anden fra Wolf Parade", skylder man sig selv at give duoen en chance, og det gøres bedst til en koncert, hvor duoen kan servere de støjende guitar henover pulserende beats på bedste vis.


Handsome Furs kan opleves på Rust 31. juli, og billetter kan købes via GAFFA Billet.

ANNONCE