To koncerter med den store popsangerinde vises på det store lærred i forbindelse med Kulturnatten i næste uge
Dronningen af pop har netop udsendt sit Greatest Hits-album med navnet "Celebration", der hitter stort i Danmark. Nu vises to koncertfilm med to af de store Madonna-shows på samme tid under kulturnatten den 9. oktober i Cinemateket.
De to sale Bio Asta og Bio Carl viser henholdsvis koncertoptagelser fra "Drowned World Tour" fra 2001 og "The Confessions Tour" fra 2006, som begge bliver vist på aftenen kl. 22. Dermed er det op til publikum at vælge hvilken af de to stort opsatte koncerter, de vil underholde sig med.
Comeback-showet fra 2001 "Drowned World Tour" er instrueret af Hamish Hamilton og viser Madonna i sin hjemby Detroit, som giver popdronningen en brav modtagelse. Koncerten er traditionen tro fyldt med dansere i forskellige udklædninger, et stort lysshow og videoanimationer på skærmene. Til denne turné havde Madonna lært sig at spille guitar, hvilket hun beviser i løbet af koncerten.
Den anden film skruer tiden fem år frem og viser Madonna på et udsolgt Wembley Arena i London i 2006 under "The Confessions Tour". Koncertfilmen er instrueret af den svenske musikvideoinstruktør Jonas Åkerlund, der ligesom Hamish Hamilton også tidligere har instrueret nogle af Madonnas musikvideoer.
Showet var kontroversielt og blev kritiseret af kristne og jødiske grupper, da Madonna på et tidspunkt i løbet af koncertens fire akter hænger på et kors i den stort opsatte scenografi. Popdronningen svarede senere igen på kritikken med at invitere selveste Pave Benedict XVI til det samme show i Rom. De kontroversielle scener fra "The Confessions Tour" kan nu ses i Jonas Åkerlunds optagelser fra London.
Valget mellem de to koncertfilm, der begge viser succesfulde tidspunkter i Madonnas karriere, er nu op til Kulturnattens publikum. Udover filmene kan publikum fornøje sig i Asta Bar, der byder på Madonna-dj og storskærm både før og efter filmene.
Filmene fra "Drowned World Tour" og "The Confessions Tour" vises den 9. oktober og kan findes på Cinematekes hjemmeside.
Sætliste "The Confessions Tour" 2006:
1. Future Lovers/I Feel Love
2. Get Together
3. Like A Virgin
4. Jump
5. Confessions
6. Live to Tell
7. Forbidden Love
8. Isaac
9. Sorry
10. Like It Or Not
11. Sorry
12. I Love New York
13. Ray of Light
14. Let It Will Be
15. Drowned World/Substitute For Love
16. Paradise (Not For Me)
17. Music Inferno
18. Erotica
19. La Isla Bonita
20. Lucky Star
21. Hung Up
Sætliste "Drowned World Tour" 2001:
1. Drowned World/Substitute For Love
2. Impressive Instant
3. Candy Perfume Girl
4. Beautiful Stranger
5. Ray of Light
6. Paradise (Not for Me)
7. Frozen
8. "Open Your Heart" Swell
9. Nobody's Perfect
10. Mer Girl Part I
11. Sky Fits Heaven
12. Mer Girl Part II
13. I Deserve It
14. Don't Tell Me
15. Human Nature
16. The Funny Song
17. Secret
18. Gone
19. Don't Cry for Me Argentina (Instrumental)
20. Lo Que Siente La Mujer
21. La Isla Bonita
22. Holiday
23. Music





