Nyhed

The Company laver autobahn-mixtape

Gruppen anbefaler blandt andet Muse og F.U.K.T. til de tyske banestrækninger i GAFFAs mixtape-række

Artikelrækken "Mixtape" har kørt på GAFFAs hjemmeside et godt stykke tid, og det er blevet til bud på musik til vidt forskellige lejligheder af grupper og kunstnere som Slaraffenland, Illdisposed og Junkyard Productions, der alle har bidraget. Nu er turen kommet til Randers-gruppen The Company.

Gruppen har ikke eksisteret i specielt lang tid, men blev hurtigt opdaget af Tabu Records og hiphopproduceren Rune Rask, der endte med at producere den selvbetitlede pladedebut. "The Company" blev belønnet med fire stjerner af GAFFAs anmelder, der kaldte albummet en "stærk debut".

Electrorock-trioen har til "Mixtape"-artiklen valgt at sætte numre på en køretur, som de havde ned til blandt andet Hamborg i sommers, hvor de havde lånt pladeselskabet Tabu Records' bil og fyldte den med god musik. Den potente BMW slugte kilometer efter kilometer til lyden af blandt andet Muse, F.U.K.T og Deadmu5.


Blandt numrene er gruppen Deadmau5, som bliver betegnet som "det ultimative cruisemusik" af trioen, blevet valgt og har fået nummeret "Slip" med på listen. Læs hvad resten af The Companys mixtape byder på, hvorfor rocktrioen har valgt netop disse numre i Mixtape-artiklen.

ANNONCE