Nyhed

Det Elektriske Barometer præsenterer gratis koncerter

Fem danske navne og et svensk giver over tre dage gratis koncerter på Ofelia Beach første weekend i september

Danmarks eneste lytterbestemte og alternative hitliste har sammen med Det Kgl. Teater arrangeret seks gratis koncerter med Taxi Taxi! (billedet), The Kissaway Trail, Chimes And Bells, Sterling, Mouritz/Hørslev Projektet og Oh No Ono på Skuespilhusets Portscenen, der ligger på Ofelia Beach.

Om de kommende koncerter siger Lucia Odoom, der er vært på Det Elektriske Barometer:

"Vi vil gerne hylde nogle af de kunstnere, der er med til at gøre søndag aften til noget særligt og forene Barometer-lytterne med hinanden og den musik, der danner soundtrack til deres breve".

Odoom skal sammen med sin medvært Alicia Jordanova optræde som vært og DJ mellem koncerterne, hvor de vil spille nye og gamle Barometer-hits.

Ved alle koncerter vil publikum ud over at nyde musikken have mulighed for at blæse sæbebobler og skrive deres tanker ned. Nogle af tankerne vil søndag den 5. september blive læst op i radioen, hvor lytterne også kan høre reportager fra koncerterne.

Program

2. september
Klokken 19:00 - Taxi Taxi!
Klokken 21:00 - The Kissaway Trail

3. september
Klokken 19:00 - Chimes and Bells
Klokken 21:00 - Sterling

4. september
Klokken 19:00 - Mouritz/Hørslev Projektet
Klokken 21:00 - Oh No Ono


ANNONCE