Nyhed

Didium på soloturné

Sangeren spiller i København og Århus, denne gang uden The Black Bonnie Picture

Didium, sanger og sangskriver i Didium & The Black Bonnie Picture, der i 2008 vandt talentkonkurrencen Starfighters på Danmarks Smukkeste Festival og i maj udgav deres andet album, "A Valley", arbejder for tiden på sit kommende soloalbum. Her har Didium allieret sig med Kasper Nissen, bassist i The Rumour Said Fire, som skal hjælpe ham med produktion af numrene.

Albummet bærer arbejdstitlen "Letters and Images" og bliver ifølge Didium "det mest afdæmpede, jeg nogensinde har lavet, 90 procent akustisk, med elementer af folk, og den sædvanlige krukkede vokal intakt."
 
Formålet med Didiums soloturné er primært at komme ud og prøve det nye materiale af live.
 
Du kan læse mere og lytte til et par skitser på Didiums blog www.dropsofdidium.wordpress.com

 
Koncerterne er som følger:
 
TRINITATIS KIRKEN 24. AUGUST – (KBH)
CAFÉ ZUSAMMEN 28. AUGUST – (KBH)
TEMPLEBAR – 7. SEPTEMBER – (KBH)
TJILI POP – 22. SEPTEMBER (KBH)
LØVES BOGCAFÉ – 1. OKTOBER – (KBH)
LØVES BOGCAFÉ – 7. OKTOBER – (ÅRHUS)
 
 
 
 

ANNONCE