Nyhed

Invocator klar til dansk turné

Vi har talt med metalveteranerne, der kan opleves landet rundt 3.-25. september

Legendariske Invocator er headlinere på årets MTV Headbangers Ball Tour. De går på Danmarksturné sammen med The Burning og Raunchy. Helt tilbage fra 1987 var Invocator bandet, der placerede dansk metal på det internationale landkort. I dag i 2010 kan vi fejre deres andet comeback, 10 år efter at Jacob Hansen begyndte med at skrive nyt materiale til albummet "Through the Flesh to the Soul" til deres første comeback i 2000. Albummet udkom i 2003.  

Vi har mødt Invocators guitarist og forsanger Jacob Hansen og har interviewet ham inden turnéstarten: Han lover nostalgi, energi og god stemning.

Hvordan er det gået I øveren?

- Det er gået rigtig godt. Vi er efterhånden blevet rimelig proffe og 
behøver ikke øve på samme måde, som da vi var et mere aktivt band. Men vi lyder godt nu.


Hvad kan vi forvente os af koncerterne?

- Det bliver en god blanding af klassisk materiale og lidt nyere. Der 
vil blive spillet sange vi ikke har spillet live siden '96, så det bliver nostalgitrip, energi og go' stemning.

Hvad gør I, lige inden I går på scenen?


- Vi har aldrig haft noget ritual andet end at varme lidt op og løbe på 
toilettet 100 gange, men måske skal vi ha' lidt fællessang eller kampråb, som 
jeg har set fungere rigtig godt blandt andre bands.

Hvad står der på jeres forplejningsliste?

- Helt sikkert masser af frugt og så en flaske whisky til Perle og mig, haha.


Hvad hører I i turbussen?

- Jeg skal høre Tue West og de andre AC/DC, haha! Den nye Raunchy kommer helt sikkert også på!


Danmarksturneen ser sådan ud:
3. september Gimle, Roskilde
4. september Fermaten, Herning
10. september Train, Århus
11. september Vega, København
17. september Musikhuset, Slagelse
18. september Posten, Odense
23. september Tobakken, Esbjerg
24. september Studenterhuset, Aalborg
25. september Godset, Kolding

Billetter kan købes via GAFFA Live eller på spillestedernes hjemmesider.
Mere informationer kan man finde her: http://www.myspace.com/headbangersball_live, http://www.invocator.com/ og http://www.myspace.com/invocatordk



ANNONCE