Nyhed

Ny klubscene i Aalborg

Murder, Mouritz/Hørslev Projektet, ditbandmitband med flere kan opleves i Klub Husfred

I februar måned slår spillestedet og kulturhuset Huset i Hasserisgade i Aalborg dørene op for den nye scene Klub Husfred. Den nye scene vil fokusere på den mere alternative og uortodokse del af det danske vækstlag. Klub Husfred har i foråret linet 10 koncerter op med alt fra singer-songwritere til eksperimenterende pop, progressiv rock og sømandsmusik.                      

Booker og koncertansvarlig på Huset, Michael Marino fortæller:
"Huset i Hasserisgade har i de sidste mange år været Aalborgs førende spillested på jazz-, world- og folk-fronten. Med Klub Husfred vil Huset nu også gribe fat i den del af undergrunden, hvor stilarterne mødes på kryds og tværs, og hvor der eksperimenteres på livet løs. Vores intime scene med plads til 80-90 besøgende gæster egner sig fortrinligt til dette, og Aalborg kunne godt trænge til en lille saltvandsindsprøjtning på den alternative front."

Forårets "Klub Husfred" arrangementer ser ud som følger:

12/2: Bög + Le Cul (rock) 

19/2: Kaspar Vig, Per Worm og Butzback (singer-songwritere)

26/2: MC Hansen Band (singer-songwriter)

6/3: Secret Oyster (progressiv rock)

12/3: De Efterladte (singer-songwriter, alias Peter H. Olesen og Michael Lund (begge eks-Olesen-Olesen))

19/3: Ditbandmitband (pop)

7/4: Murder (singer-songwriter, neo-folk) (billedet)

16/4: Skvulp (selverklæret post-intellektuel sømandsmusik)

23/4: Mouritz/Hørslev Projektet (singer-songwriter/pop/rock)

7/5: Er De Sjældne (singer-songwriter/pop/rock)


Billetter til "Klub Husfred" koncerterne kan købes via Husets hjemmeside                                                                     

Læs mere om klubben på MySpace                            

ANNONCE