Der er planlagt en omfattende turné på den anden side af kloden
De to solister Prins Nitram (billedet) og Thomas Baz har ofte figureret på samme scene, når Baz spiller live med backingbandet The Bayour Four, som Prins Nitram er en del af, og nu tager de to kolleger skridtet mile videre. Faktisk er der tale om en rejse, der tager dem så langt væk, som man næsten kan komme fra Danmark, nemlig Australien og Kina.
Siden sit massivt priste debutudspil "Bompty Bompty" fra 2008 har Prins Nitram turneret verden ganske grundigt med sit famøse klon-show, og har altså også fungeret som en del af Thomas Bazs solo-act. Baz arbejder i øjeblikket på sin egen debut, men det bliver der nok ikke meget tid til at komme videre med den næste måneds tid.
Samlet skal de spille ikke færre end femten koncerter på kun en måned, hvoraf den første bliver på EXPO 2010 i Shanghai på onsdag den 14. juli og den sidste bliver i den australske storby Melbourne lørdag den 14. august.
Under turnéen bringer GAFFA.tv en stribe videodagbøger, hvor de to kumpaner vil fortælle om deres oplevelser, så man kan følge deres vandring ganske grundigt. Deres turnéplan ser ud som følger:
14. Juli: EXPO 2010, Shanghai (CH)
15. Juli: Yuyingtang, Shanghai (CH)
16. Juli: 191 Space, Guangzhou (CH)
17. Juli: Rockschool, Hong Kong (CH)
21. Juli: CD Blues, Beijing (CH)
22. Juli: 2 Kolegas, Liangmaqiao (CH)
23. Juli: VOX, Wuhan (CH)
24. Juli: HiFi Xijindu/Zhenjiang Music Season (CH)
28. Juli: The Wesley Anne, Melbourne (AU)
30. Juli: The 303, Melbourne (AU)
1. Aug: The Empress Hotel, (AU)
6. Aug: TBC, Candelo (AU)
7. Aug: TBC, Bega (AU)
13. Aug: Living Room Concert, Melbourne (AU)
14. Aug: TBC, Melbourne (AU)