Masser af morgenfriske Roskilde Festival-gæster stod klar ved Tivoli fra morgenstunden og fik lidt musik at vågne op på
Tivoli åbnede i dag klokken 09.55 for flere tusinde Roskilde Festival-gæster, der var mødt tidligt på for allerede nu at veksle deres festivalbillet til en af de eftertragtede armbånd. Gæster kan frem til klokken 19.00 i dag få armbånd på, men derefter fortsætte "Roskilde Dag" i Tivoli med musik og fest.
Ekstra Bladet kan fortælle, at Kashmir valgte at udvide morgenens lydprøve til en regulær minikoncert, for at give de fans, der kom tidligt en lille morgengave. Forsanger Kasper Eistrup (billedet) dukkede pludselig op fra scenekanten og råbte: "Go' morgen og velkommen til Roskilde!"
Hele dagen er der Roskilde-aktiviteter i Haven med ekstra boder og fire up-coming bands, der skal spille på Tivolis Harmonipavillion, hvor de får lov til at vise deres talent, inden de skal spille på Roskilde Festivals Pavillion Junior.
Programmet i Tivoli i dag ser således ud:
11:00 Freja Loeb
12:15 Khal Allan
13:30 Eim Ick
14:45 Thee Attacks
Roskilde-aktuelle Kashmir spiller på Plænen kl. 22:00