Nyhed

RECession Festival offentliggør første navne

Den århusianske RECession Festival har løftet sløret for de første fem navne til efterårets musikevent

Den århusianske RECession Festival har nu de første navne klar til den ottende udgave af musikeventen, der kommer til at foregå i dagene 8. og 9. oktober på spillestederne Voxhall og Vestergade 58.

Det drejer sig om fem nye navne: Front Line Assembly (CAN), Thee Attacks (DK), EF (SE), Ballistics (DK) samt Reptile And Retard (DK).

Det canadiske electro-industrial band Front Line Assembly blev dannet helt tilbage i 1986 af det tidligere Skinny Puppy-medlem Bill Leeb, der gennem alle årene har været bandets centrale omdrejningspunkt. Bandet har deres 16. album klar, der bærer titlen "Improvised Electronic Device". Første single fra det nye album er ude nu, og går under titlen " Shifting Through The Lens".


Danske Thee Attacks (billedet) spiller rock'n'roll med inspiration fra 60'ernes. I juni 2009 færdiggjorde Thee Attacks tre ugers optagelserne til deres debutalbum "That's Mister Attack To You" i Toe Rag Studios i London, med grammy-vindende Liam Watson som producer. Albummet udkom i april 2010 på Crunchy Frog. Albummet fik tre stjerner af Erik Barkman, men live kunnet bandet høste hele fem stjerner, da GAFFA skribent Roy Fogde overværede bandet til dette års Spot Festival.  

Det svenske post-rock band Ef har netop udgivet deres tredje fuldlængde album med titlen "Mourning Golden Morning" på selskabet And The Sound Records. Ef kalder sig et af de hårdest arbejdene independent bands i Europa, og om det har båret frugt, kan du overvære til RECession Festival.

Ballistics har produceret dubstep siden 2006. Hans civile navn er Casper Meinhardt, og han er også medlem af live drum'n'bass-bandet F.U.K.T og en del af duoen Dansk Dubstep Design. Ballistics' tracks er en fast del af pladetasken hos hovedparten af de københavnske dubstep-DJs, og de har desuden været spillet i så fjerne egne som Canada, England, Holland og Irland.


Reptile And Retards kalder deres elektroniske musik for Techno Soul, og de har i løbet af tiden optrådt sammen med navne som Peaches, Simian Mobile Disco, Does It Offend You Yeah og WhoMadeWho. Til trods for den halvandet år korte karriere har de allerede spillet den længste turné for et dansk band i Kina.
 
RECession Festival offentliggører løbende flere bands fra august måned igen. Du kan følge udviklingen på festivalens hjemmeside.

ANNONCE