Den engelske komponist fortæller om aftenens koncert i Den Sorte Diamant, hvor der både bliver spillet musik og vist film
Den britiske komponist Michael Nyman, der især er kendt for sin musik til Jane Campions film "The Piano", gæster København i aften, fredag den 29. april. Nyman giver koncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant klokken 19 i forbindelse med CPH PIX-festivalen.
Micahel Nyman har i særlig grad markeret sig som filmkomponist og har skrevet musik til film som "Gattaca", "Man On Wire" og en lang række af Peter Greenaways film, blandt andre "The Draughtman's Contract", "The Cook, The Thief, His Wife & Her Lover" og "8 1/2 Woman". Og som nævnt til "The Piano", for hvilket han blev nomineret til en Golden Globe og en BAFTA Award.
Michael Nyman er dog ikke "kun" komponist, men en vaskeægte multikunstner i bedste renæssancemenneske-ånd. Han er også både filminstruktør, fotograf, skribent og musikvidenskabsmand, og publikum kan denne aften opleve ham i flere af hans roller.
GAFFA har fået en snak med Michael Nyman om, hvad vi kan forvente af aftenens koncert:
Du optræder i København d. 29. april, hvor du skal præsentere din egen musik såvel som en dokumentarfilm, du også selv har lavet for nylig, baseret på Dziga Vertovs "Man With A Movie Camera". Kan du sige noget om hvad man mere præcist kan forvente denne aften?
– Der vil være tre elementer i spil – jeg vil spille solopiano, formentlig bare for at bevise hvem jeg er, min identitet – sådan opfatter man Michael Nyman, før, nu og i fremtiden – og herudover opføres min tredje strygerkvartet, rearrangeret så den passer til min film "Cine Opera", der i sig selv er nøje klippet for at passe til dette allerede eksisterende stykke musik. Og så vises "NYman With A Movie Camera", som ikke er en dokumentarfilm, men en klip-for-klip rearrangeret version af Vertovs film; jeg har skiftet hans billeder ud med mine egne, hvoraf nogle stammer fra "Cine Opera", andre fra den serie af kortfilm, der også vises ved festivalen. "NYman/Man With A Movie Camera" benytter samme soundtrack, og musikken påkalder sig egen opmærksomhed, men for mig står denne festival som en fremragende chance for at demonstrere kontinuiteten såvel som diskontinuiteten i mit arbejde med to forskellige tidsbaserede kunstformer.
Det siges, at du var en af de første, der begyndte at tale om begrebet minimalisme i musikken, og i dag, hvor minimalistmusikken har omkring tredive-fyrre år på bagen, ser det stadig ud til, at dette er den seneste bølge indenfor klassisk musik, der for alvor er nået ud til det helt store publikum. Hvordan kan det være?
– Fordi komponisterne inden for "minimal musik" – et begreb jeg introducerede i oktober, 1968 – skriver musik, som er både intelligent, tankevækkende og avanceret, men samtidig også skaber kontakt med et publikum, der måske bruger det meste af deres tid på at lytte til rock og verdensmusik.
En række minimalistkomponister, du og Philip Glass er vel de bedst kendte eksempler, er også højt respekterede soundtrackkomponister. Giver soundtracks moderne klassiske komponister en god mulighed for at nå ud til et publikum?
– Ja, måske. Og for mit eget vedkommende, så var jeg heldig, for jeg kunne udvikle en egen stemme gennem filmmusikken, som jo er et medie, der i højere grad er reproducerbart end opera og koncertmusik.
Indenfor pop- og rock-genrerne synes alle at gå i panik i disse år, fordi den gamle musikindustri, som vi kender den, er ved at klappe sammen pga. internet-udviklingen. Føler man den samme form for panik i den klassiske musiks verden?
– Som indehaver af eget pladeselskab (MN Records, der har udgivet atten albums de seneste fire år, red.), er jeg ikke just tilfreds med tanken om, at alle "ejer" al musik, at alting er gratis – uanset de udgifter og kreative udfordringer, komponisten, musikerne og pladeselskabet måtte have haft. Jeg er ikke specielt smigret over denne form for tyveri, men jeg går ikke i panik, selvsagt. Jeg har f. eks. lige genudgivet min opera, "Facing Goya".
Hvilke former for musik inspirerer dig i dag som komponist?
– Ikke meget. Min egen og visse former for traditionel mexikansk musik.
Hvad er, efter din opfattelse, den klassiske musiks fremtid?
– Jeg tror, vi fortsætter i samme spor som de seneste halvtreds år. Vi har i hvert fald ikke brug for falske "opdateringer" af koncertritualet eller falske operaer sunget af popsangere.
Koncerten er arrangeret af CPH PIX, Det Kongelige Bibliotek og artFREQ.
Billetsalget til koncerten er i gang via GAFFA Live.
