Nyhed

The Drums slipper ny single

Brooklyngruppen sender album nummer to på gaden til september, og allerede i dag kan førstesinglen hentes på ITunes

Sidste år udgav indie-gruppen The Drums deres selvbetitlede debut, som til september bliver fulgt op af album nummer to.

Førstesinglen var for nylig varslet til at blive frigivet den 5. september, men allerede i dag er "Money" blevet tilgængelig på iTunes. 

I foråret 2010 udsendte amerikanerne ep'en "Summertime", og debutalbummet, der fulgte kort efter, gav Brooklyngruppen god vind i sejlene. GAFFAs anmelder tildelte albummet fem ud af seks stjerner og skrev blandt andet:

"Kvartetten har gjort alt det rigtige for at skabe et album, som rammer bredt og stadig bevarer en kunstnerisk retning. Produktionen fremhæver trommerne og finurlige guitaranslag i tremolohastighed og lader dem stå relativt nøgne, mens Jonathan Pierces let skingre vokal har fået en god rumklang og gentager iørefaldende omkvæd om ham+hende, til tider med sortsyn".

Den 12. september udsendes The Drums' toer "Portamento" i England på Moshi Moshi/Island Records.  

Albummets trackliste ser ud som følger.

01. Book of Revelation
02. Days
03. What You Were
04. Money
05. Hard to Love
06. I Don't Know How to Love
07. Searching for Heaven
08. Please Don't Leave
09. If He Likes It Let Him Do It
10. I Need a Doctor
11. In the Cold
12. How It Ended

Du kan læse mere om The Drums samt hente deres nye single "Money" via deres Facebook.

ANNONCE