Nyhed

The Killers udgiver jule-ep

Den populære amerikanske rockgruppe har for sjette år i træk lavet en julesingle i velgørenhedens navn

Siden 2006 har The Killers hvert år udgivet en julesingle i samarbejde Bonos velgørenhedskampagne Product Red. I år er ingen undtagelse, og i julemåneden kan man altså både lytte til The Killers og støtte bekæmpelsen af aids i Afrika.

"The Cowboy's Christmas Ball" er titlen på den nye single, der bygger over et digt af sammen navn fra 1890 af William Lawrence Chittenden. Singlen er ude på iTunes som del af "(Red) Christmas EP", der indeholder samtlige seks julesingler, The Killers har lavet siden 2006.

The Killers har siden udgivelsen "Day & Age" i 2008 ikke udgivet nyt materiale. I mellemtiden har frontmand Bradon Flowers og trommeslager Ronnie Vanucci har haft gang i soloprojekter, men nu er bandet, som NME tidligere har bekræftet, vendt tilbage til studiet, hvor de arbejder på deres fjerde album. Ifølge live4ever.uk.com forventes The Killers at spille ved nogle af de store engelske festivaler hen over sommeren.

Alt overskud af salget af "(Red) Christemas EP" går til velgørenhedskampagnen Product Red. Product Red blev startet i 2006 U2-frontmand Bono og aktivisten, journalisten og politikeren Bobby Shrivers. Formålet med kampagnen er at indvolvere erhvervslivet ved at inkorporere Product Red-brandet i produkter og derved skaffe penge til at bekæmpe AIDS i Afrika.

Lyt til den nye julesingle og se den sjove video her:

ANNONCE