Nyhed

The Killers annoncerer nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Pressure Machine udkommer 13. august kun et år efter forgængeren

Det Las Vegas-baserede indierock/popband The Killers har netop annonceret deres syvende album. Det får titlen Pressure Machine og udkommer 13. august.

Det vil på dette tidspunkt kun være et år siden, bandet udgav et nyt album, Imploding the Mirage, og forklaringen på det relativt korte mellemrum mellem de to udspil, er – ikke helt overraskende – at gruppen måtte droppe at turnere efter udgivelsen grundet coronapandemien og derfor brugte lejligheden til at skabe et nyt udspil.


"Alt gik i stå," siger sanger Brandon Flowers til NME og fortsætter: "Og det var den første gang i lang tid, at jeg blev mødt af stilhed. Og ud af den stilhed begyndte denne plade at blomstre, fuld af sange, som ellers ville have været for stille og druknet i larmen fra de typiske Killers-plader."

Brandon Flowers fortæller videre, at albummet er inspireret af hans opvækst i den lille by Nephi i Utah i 90'erne. Som vi tidligere har berettet, er guitaristen Dave Keuning i øvrigt tilbage i gruppen efter at have fokuseret på en solokarriere fra 2017 og frem til begyndelsen af i år.

LÆS OGSÅ: The Killers og Bruce Springsteen teamer op på ny single – hør den her


The Killers debuterede i 2004 med albummet Hot Fuss, der blev et stort hit og blandt andet indeholdt klassikeren "Mr. Brightside", der er blevet en indieklassiker. Det er også gået godt for de øvrige album, ikke mindst i Storbritannien, hvor samtlige seks The Killers-studiealbum har toppet hitlisten.

GAFFAs anmelder var dog ikke udpræget imponeret over bandets seneste album, hvor titelnummeret blandt andet blev omtalt som "tæt på et selvmål".

LÆS OGSÅ: Ærgerligt letbenet poprock med masser af lir à la Vegas


 

ANNONCE