Sammen med den svenske pianist barsler Hanne Boel med nyt album, som giver anledning til ni koncerter forskellige steder i landet
"The Shining Of Things" er titlen på Hanne Boels nye album, som hun udgiver i samarbejde med den svenske pianist Jacob Karlzon og hans band Jacob Karlzon 3.
Hanne Boel gik i december måned sidste år i Nilento Studiet ved Göteborg, hvor hun indspillede sin nye plade sammen med Jacob Karlzon 3, der består af Jacob Karlzon (klaver), Hans Anderson (bas) og Jonas Holgerson (trommer).
Den nye plade indeholder numre af kunstnere som Leonard Cohen, David Sylvian og Ornette Coleman, som Hanne Boel og Jacob Karlzon har fortolket.
I kølvandet på den nye udgivelse tager Hanne Boel og Jacob Karlzon 3 på en lille Skandinaviensturné.
Kvartetten kan opleves her:
Den 17. marts Svendborg Teater - køb billetter via GAFFA Live.
Den 18. marts Helsingør, Kulturværftet - køb billetter via GAFFA Live.
Den 19. marts København, Den Sorte Diamant, Dronningesalen (få billetter tilbage) - køb billetter via GAFFA Live.
Den 30. marts Drammens Teater
Den 31. marts Sandnes Kulturhus
Den 1. april Aksdal, Tysværtunet Kulturhus
Den 2. april Kongsvinger, Rådhusteatret
Den 15. april Aarhus, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal - Køb billetter via GAFFA Live.
Den 16. april København, Den Sorte Diamant, Dronningesalen (ekstrakoncert) - køb billetter via GAFFA Live.
"The Shining of Things" udkommer den 4. marts.