Bandet kommer til Århus og giver koncert på VoxHall
Current 93 kommer til Århus og giver koncert på VoxHall den 27. marts. Koncerten er arrangeret af den århusianske koncertforening LJUD og Fonden VoxHall og bliver bandets første koncert i Skandinavien nogensinde. Koncerten er en del af Current 93's forårsturné, der rummer blot seks planlagte forårskoncerter.
Bandets skandinaviske livedebut bliver fremført af frontmand David Tibet (guitarspil og vokal), Alex Neilson (trommer), Andrew Liles (akustisk guitar og percussion), Baby Dee (piano og keyboard), James Blackshaw (akustisk og elektrisk guitar), Keith Wood (elektrisk guitar) og Eliot Bates (arabisk lut).
Udover denne besætning har det engelske eksperimenterende folk-navn haft navne som Nick Cave, Bonnie "Prince" Billy, Antony, Andrew W.K., Björk og Marc Almond til at bidrage som gæstesolister til Current 93's liveoptrædender og på deres albums.
Billetter til koncerten kan købes via voxhall.dk. Billetsalget startede i dag klokken 10:00.