Nyhed

Me And My Army til København

Produceren Kleerup tager til marts sit band en tur forbi Huset i Magstræde

Det albumdebuterende svenske band Me And My Army kom i sidste uge på plakaten til årets Spot Festival. Men også interesserede københavnere vil kunne opleve gruppen, der kigger forbi Huset i Magstræde for at give koncert 24. marts.

Gruppen har allerede fået en mængde opmærksomhed på grund af frontmand Andreas Kleerup, der blev verdenskendt som solist og som manden bag kæmpehittet med "With Every Heartbeat" som han indspillede sammen med Robyn.

Nu er solokarrieren dog sat i bero til fordel for bandet Me And My Army, som også består af medlemmer fra diverse andre projekter (Soundtrack Of Our Lives, Timo Räisinen). Debutpladen "Thank God For Sending Demons" er netop udkommet, og inden længe kan musikken altså også høre live i København.

Me And My Army gæster Huset i Magstræde torsdag 24. marts.

ANNONCE