Nyhed

Nyt album fra Moby

Den elektroniske kunstner barsler til maj med et nyt album

Mobys kommende album, der har fået titlen "Destroyed", udkommer i midten af maj. Det forlyder, at pladen er blevet til på hoteller i de sene nattetimer, når musikeren har været på turné.

"Nedbrudt melodisk elektronisk musik for tomme byer klokken 2 om natten".

Sådan beskriver Moby selv det nye album på sin hjemmeside og fortæller, at "Destroyed" indeholder 15 sange med titler som "The Broken Places", "Be The One", "Lie Down In Darkness", "The Violent Bear It Away" og "When You Are Old".


Sammen med "Destroyed" udgiver Moby en bog, der bærer samme titel og forside som pladen. Bogen er en fotobog med fotografier Moby selv har taget, og man kan allerede nu se nogle af billederne på hans hjemmeside.

Udover det nye album og billedbogen har Moby udgivet en ep med tre sange fra "Destroyed". Sangene "Be The One", "Sevastopol" og "Victoria Lucas" kan downloades gratis via Mobys hjemmeside, ligesom man også kan se musikvideoer til dem.

Sidst, men ikke mindst annoncerer Moby, at han tager på turné fra maj til september. Turnéen vil mest foregå i Europa og Nordamerika. Om der vil blive tilføjet flere steder og datoer til turné-planen, vides ikke endnu.


For mere information, download af Mobys nye ep og et smugkig på fotografier fra hans nye bog se www.moby.com.

ANNONCE