Nyhed

Allan Olsen på soloturné

Den danske troubadour drager ud i landet i slutningen af januar

Allan Olsen er sin egen herre. Han forstiller sig ikke og lever på mange måder op til den engelske talemåde: "What you see is what you get". Det er der mange fans, der elsker ham for, og nu kan man igen opleve ham rundt omkring på de danske spillesteder. Hvis man ellers er hurtig, for mange steder melder allerede nu udsolgt.

Troubadouren var senest på turné i forbindelse med udgivelsen "Tyve-ti" (2009) sammen med Johnny Madsen og Lars Lilholt i konstellationen Dalton. Daltonpladen fik fin modtagelse af GAFFA, og den kommende Danmarksturne er musikerens første koncerter siden. Med et reportoire, der strækker sig fra debuten "Norlan" (1989) til senest to live-albums, er der også rigelig materiale at tage fra.

Om den kommende soloturné har Olsen udtalt:


"Jeg kan godt lide at turnere med både Dalton og med mit eget band, men jeg føler mig
mere hjemme alene, for så kan alt ske. Selvfølgelig ligger der et pres på solisten, der ikke
har nogen at læne sig op ad, men det pres tager jeg gerne."

Allan Olsens turnéplan er som følger:

27. januar - Norsminde Kro UDSOLGT


28. januar - Aalestrup, Knaberscenen UDSOLGT

29. januar - Voel Forsamlingshus

2. februar - Skørping, Kulturstationen


3. februar - Rødovre, Viften

5. februar - Roskilde, Gimle

23. februar - København, Bremen


24. februar - Rudme, Foderstoffen

25. februar - Kolding, Godset

2. marts - Herning, Fermaten


3. marts - Aalborg, Skråen i Nordkraft

4. marts - Thorning Forsamlingshus

5. marts - Odense, Morgenrock UDSOLGT


5. marts - Årup, Industrien

30. marts - Aalborg, Skråen i Nordkraft

31. marts - Snogbæk, Værkstedet


1. april - Snogbæk, Værkstedet

27. april - Kalø Vig, Kaløhus

28. april - Struer, Folkets Hus


29. april - Foldby Forsamlingshus UDSOLGT

30. april - Greve, Portalen

Du kan købe billetter til Allan Olsens kommende turne via GAFFA LIVE.


ANNONCE