Der er dansksproget musik på programmet til en række koncerter dette forår
Der er nyt på vej fra gruppen Källing, og i den forbindelse tager de ud på en forårsturné, hvor de får følgeskab af sangskriveren Kaspar Vig. De to dansksprogede navne kan opleves på en fællesturnåe, der har fået titlen Søndagsbilister På Danmarkstur.
Källing debuterede i 2007 med albummet "Sød Musik" efter at have været nævnt på GAFFAs årlige De Bliver Store-liste. Albummet blev velmodtaget af GAFFAs anmelder, og nu har bandet endnu engang været i studiet med producer Kæv Gliemann for at indspille et nyt album, der forventes at ligge klar i løbet af 2011.
De får på turnéen følgeskab af sangskriveren Kaspar Vig, der debuterede sidste år med albummet "Efter Aber". Han er en del af trioen Dyst sammen med Tobias Trier og Per Worm, men her er det altså som solist bakket op af Tomas Raae (Källing), Andreas Fuglebæk (Källing) og Erik Laustsen (Thomas Buttenschøn) man vil kunne opleve ham.
Datoerne for Søndagsbilister På Danmarkstur er:
10. februar - Studenterhuset, Århus
11. februar - Huset, Aalborg
22. marts - Den Rytmiske Højskole, Vig
23. marts - Gimle, Roskilde
24. marts - Tapperiet, Køge
8. april - Stengade, København
9. april - Hagges, Tønder
28. maj - Beta, København