Nyhed

Marie Key varmer op for TV2

TV2 har inviteret Marie Key med som opvarmning på deres kommende Danmarksturné

Når TV2 på fredag 18. marts starter deres Danmarksturné i Odense, er det med snart albumaktuelle Marie Key som opvarmning. Turnéen varer til sidst i april og slutter med en koncert i Århus.

Efter at have været en fast musikalsk del af satireprogrammet og teaterforestillingen "Rytteriet" det sidste års tid, er Marie Key nu klar med sine egne sange.

I øjeblikket er hun ved at lægge sidste hånd på sit tredje album, som denne gang er uden band, hvilket vil sige, at det er Marie Keys første soloplade.


Den første single "Stå Op" er allerede udkommet. Den kan høres på P3, og købes her.

Resten af albummet udkommer senere på året, og er produceret af Andreas Martin Sommer – bedre kendt som Maskinen i Stoffer & Maskinen - der også vil være med på scenen på den forestående turné med TV2.

Koncertdatoerne ser sådan ud:


Den 18. marts – Odense Idrætshal

Den 19. marts – Roskilde Hallerne

Den 24. marts – Sønderborg, Frihedshallen


Den 25. marts – Vejle, DGI-Huset

Den 26. marts – Viborg, Tinghallen

Den 31. marts – Greve, Portalen


Den 1. april – København, KB-Hallen

Den 7. april – Holstebro Musikteater

Den 8. april – Ringsted Kongrescenter


Den 9. april – Helsingørhallerne

Den 14. april – Randers Værket

Den 15. april – Esbjerg, Musikhuset


Den 16. april – Aalborg, AKKC

Den 20. april – Frederiksværk, Gjethuset

Den 21. april – Herning, MCH Herning Kongrescenter


Den 22. april – Silkeborg Hallerne

Den 23. april – Aarhus, SCC   

Køb billetter til koncerterne her.


ANNONCE