Til februar lægger den amerikanske hiphopgruppe Jedi Mind Tricks vejen forbi henholdsvis Aalborg, Aarhus og Roskilde
Til februar kan den amerikanske hiphopduo Jedi Mind Tricks igen opleves i Danmark med sin specielle melodiske horrorcore-rap og et nyt album i bagagen.
Jedi Mind Tricks giver nemlig koncert på spillestederne Studenterhuset i Aalborg, Voxhall i Aarhus og Gimle i Roskilde, og det sker henholdsvis den 22., 23. og 24. februar.
Jedi Mind Tricks, der netop har udsendt albummet "Violence Begets Violence", består i dag af Vinnie Paz og Jus Allah. Ind til fornylig var produceren og dj'en Stoupe The Enemy Of Mankind, der for over 15 år siden stiftede gruppen sammen med Vinne Paz, fast medlem af Jedi Mind Tricks, men inden gruppen lavede det nye album, forlod han foretagenet for at søge nye græsmarker.
Jedi Mind Tricks er altså igen en duo og kan opleves sammen med sit crew og numre fra det nye album "Violence Begets Violence" samt klassikere til februar.
Billetsalget til de tre koncerter er i gang, og billetter formidles via GAFFA Live eller via spillestedernes hjemmesider.
Se musikvideoen til nummret "When Crows Decend Upon You" fra "Violence Begets Violence":