I aften spiller Mikkel Bolding med band bedre kendt som Messy Shelters en gratis koncert på Studenterhus Aarhus
I juni gav Messy Shelters den første koncert på årets Roskilde Festival, og i aften kan Messy Shelters endnu engang opleves ved en gratis koncert på Studenterhus Aarhus.
Det oprindelige supportnavn TheBoyTheManThePale har aflyst, men Messy Shelters får i stedet selskab af et endnu ukendt band.
Messy Shelters består af den aarhusbaserede producer, sanger og sangskriver Mikkel Bolding (billedet th.) med band, og da de i år gæstede Roskilde Festival fortalte Mikkel Bolding GAFFA TV, at han aldrig før havde været på festivalen. Se klippet nedenfor.
Koncerten på Roskilde Festival blev overværet af GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt, der gav den fire stjerner og følgende ord med på vejen:
"I alt beskedne syv numre og 40 minutter var, hvad Messy Shelters havde fået tildelt, men det var også en absolut godkendt defloration af Roskilde Festival 2011's musikalske mødom. Koncertens anden halvdel var klart den bedste efter en lidt mere moderat begyndelse, men alt i alt kunne både Messy Shelters og publikum være godt tjent med den allerførste koncert på årets Roskilde."
Dørene til aftenens arrangement åbner kl. 20:00
Messy Shelters kan også opleves her:
26. nov.: Huset i Magstræde, Kbh.
03.dec: Studenterhuset, Ålborg