Nyhed

Programmet for GAFFA Prisen 2011 klar

GAFFA offentliggør alle navne, som optræder til GAFFA Prisen 2011 i Bremen Teatret den 8. december

I forbindelse med at brugerafstemningen til dette års GAFFA Prisen er begyndt på GAFFA.dk, kan vi nu afsløre de optrædende bands og artister, der kommer og spiller til det store gallashow, der løber af stablen torsdag den 8. december i Bremen Teatret klokken 18.30.

Gallashow, livemusik og afterparty
Der er sat et begrænset antal billetter til salg til det store gallashow, hvor følgende kunstnere vil optræde:

  • When Saints Go Machine 
  • Ed Sheeran (UK)
  • UFO
  • Who Made Who (billedet)
  • Xander feat. Kesi
  • + ekstra gæster

I billettens pris får man også adgang til et stort afterparty, der både inkluderer fri øl sponsoreret af Royal Beer og muligheden for at feste sammen med prisvinderne. Billetsalget er i gang på Billetlugen.dk.


Ligesom sidste år vil Anders Breinholt være konferencier, hvor han skal styre overrækningen af GAFFA-statuetterne til aftenens vindere. 

Stem i dag
I år er det 21. gang, at GAFFAs læsere skal kåre årets navne i musikverdenen. Dermed er GAFFA Prisen en af de mest hæderkronede og traditionsrige priser på hjemlig grund. I alt uddeles 20 priser fordelt på 13 danske og 7 udenlandske kategorier.

Afgiv dine stemmer på GAFFA.dk/prisen.


ANNONCE