Nyhed

Tamikrest gæster Danmark

Den 25. og 26. november giver den afrikanske gruppe Tamikrest koncert på henholdsvis Global i København og Atlas i Aarhus

Fredag den 25. november og lørdag den 26. november gæster den ni mand store verdensmusik-gruppe Tamikrest henholdsvis Global i København og Atlas i Aarhus.

Tamikrest blev dannet i 2006 og består som sagt af hele ni mennesker, der alle tilhører nomadefolket tuaregerne fra Sahara, er i midten af tyverne og dermed har haft den såkaldte "Tuareg Rebellion" tæt inde på livet af flere omgange. Som GAFFAs skribent Torben Holleufer beskriver det i sin anmeldelse af Tamikrests seneste album "Tourmastin":

"Vi snakker om beduiner, som har kørt en opstand mod især Mali, men som har erkendt, at kampen kæmpes bedst med en elektrisk guitar og en wahwahpedal som virkemidler."


Holleufer giver "Tourmastin" fire stjerner og skriver yderligere:

"Men vi bliver også konstant mindet om et folk, som ser deres verden omdannet til skueplads for alt andet end tidløse drømmerejser. Gidseltagninger og menneskesmuglinger er bare nogle af de mange ting, der gør, at turister bliver væk, og lokalbefolkningen er mere forarmet end nogensinde. Så det er en reel blues, men også en særdeles høreværdig sådan, der strømmer ud af rillerne på denne fede plade.

Tamikrest: Tjek dem ud!"


Find mere info om koncerterne med Tamikrest og køb billet her (København) og her (Aarhus).

ANNONCE