Den engelske rock/elektro-duo udgiver "Future This" i januar
Den engelske rock/elektro-duo The Big Pink alias Milo Cordell og Robbie Furze er på vej med deres andet album, "Future This", som udkommer 16. januar, oplyser deres pladeselskab, 4AD. Det prestigefulde engelske selskab, der også har navne som The National, Bon Iver og vore egne Efterklang i stalden.
The Big Pink fik pæn succes med den anmelderroste 2009-debut "A Brief History Of Love", der fusionerede støjrock og elektroniske elementer. Albummet fik fem stjerner af GAFFAs Michael José Gonzalez, der blandt andet skrev: "Man hvirvles gennem både hæsblæsende støjrock-passager, skarpe beats og fyldige synthklange, med melodier og vokal som øjet i den auditive orkan, hvor der både er plads til at drømme og rocke hårdt."
Det nye album er produceret i samarbejde med Paul Epworth, der blandt andet har arbejdet sammen med navne som Adele, Florence & The Machine og Friendly Fires. Du kan lytte til singleforløberen "Hit The Ground (Superman)" her.
Tracklisten er som følger:
1. Stay Gold
2. Hit The Ground (Superman)
3. Give It Up
4. The Palace
5. 1313
6. Rubbernecking
7. Jump Music
8. Lose Your Mind
9. Future This
10. 77.
Gruppen har også lanceret en engelsk turné, mens der endnu ikke foreligger nogen turné til kontinentet og altså heller ikke Danmark.
Skabte debuten på to timer – næsten da
Tilbage i 2009 interviewede GAFFA The Big Pink til en snak om blandt andet, hvordan gruppen udviklede deres lyd. Her sagde de blandt andet:
Robbie: – Milo ringede til mig omkring jul 2007, og han sagde, lad os lave et noiserockband: Eller rettere. Han sagde, lad os lave noget larm. I januar mødtes vi hjemme i mit studie – som jeg også bruger som køkken - som er et betonrum, som en gammel tysk bunker, som tidligere havde været motorcykelgarage, og hvor der stadig var en masse gammelt ragelse. Vi lavede et Marshall-forstærkerrack i hver sin ende og satte en mikrofon i midten. Vi tog vores guitarer og satte dem sammen i en kæde af pedaler, og så optog vi to hele timer, og det var fødslen af en mange af vores sange, som er kommet på albummet.
Milo: – På den første dag havde vi allerede "Crystal Visions", som er det første nummer på pladen. Vi havde ikke det hele på plads, men vi havde alle lydene i et 20 minutters take, som vi skar ned til de fem minutter. Vi vidste ikke, at vi ville være et band, men på det tidspunkt lavede vi bare støj – og det var først senere, det blev formuleret som et band.
Læs hele interviewet i GAFFAs artikelsektion