I forbindelse med deres kommende opsamlingsplade udgiver det danske rockband i dag den nye single ”Electrified Love”
I dag udgiver Kashmir singleforløberen til deres kommende opsamlingsalbum "Katalogue", der udkommer den 11/11/11. Du kan høre et udklip af den nye single, "Electrified Love", her.
Mange vil måske allerede kunne genkende nummeret, da det har været spillet live i løbet af 2009 blandt andet til det års Grøn Koncert.
Kasper Eistrup udtaler, hvorfor "Electrified Love" ikke nåede at komme med på bandets seneste album, "Trespassers", der udkom februar sidste år:
"Vi kunne ikke finde en plads på pladen til det, men vi har hele tiden været glade for det og syntes, at det var synd, at folk ikke fik det at høre."
"Katalogue"
"Katalogue", med den fine reference til debutpladen "Travelogue" fra 1994, fejrer bandets 20 års fødselsdag og vil blive udgivet som dobbeltalbum bestående af Kashmirs vigtigste sange, der går fra i dag med "Electrified Love" og tilbage til deres liveoptræden til DM i Rock i 1993.
Opsamlingsalbummet indeholder også eksklusive sange, der tidligere ikke har været udgivet på Kashmirs egne studiealbum eksempelvis "Cellophane", der kun har været tilgængelig i en liveversion i koncertfilmen "The Aftermath - Live Concert Film" fra 2005.
Et andet nummer er det noget sjældne "Little & The Vast", som stammer fra kompilationspladen "Gå Ikke Over Sporet"; et jubilæumsalbum for DSB's 150 års fødselsdag i 1997.
"Break Of The Avalanche" har kun været udgivet på vinyl-ep'en "Extraordinaire" (2010) og som et eksklusivt ekstranummer, hvis man i sin tid forudbestilte "Trespassers" på iTunes.
Andre eksklusive numre indbefatter den aldrig før udgivne "Evermore", den lette "Supergirl" fra soundtracket til "De Fortabte Sjæles Ø" samt godnatsangen, "Splittet Til Atomer", fra P3's Det Elektriske Barometer.
Udgivelsen indeholder i alt 32 numre, samt en 48 siders booklet fyldt med fotos og tegninger og et stort interview om tilblivelsen af og tiden omkring Kashmirs seks album.
På albummet ligger sangene i omvendt kronologisk rækkefølge, altså med de nyeste først.
Trackliste:
- Electrified Love
- Still Boy
- Mouthful Of Wasps
- Bewildered In The City
- Pursuit Of Misery
- Break Of The Avalanche
- Splittet Til Atomer
- The Cynic
- Kalifornia
- The Curse Of Being A Girl
- She's Made Of Chalk
- Supergirl
- Rocket Brothers
- The Aftermath
- Cellophane
- Surfing The Warm Industry
- In The Sand
- Evermore
- Graceland
- Make It Grand
- Miss You
- Mom In Love, Daddy In Space
- Lampshade
- Little & The Vast
- Vote 4 Dick Taid
- Bring Back Superman
- Gloom
- Leather Crane
- Rose
- The Story Of Jamie Fame Flame
- Art Of Me
- Child Of A Distant Cult





