Nyhed

Ny Springsteen-liveplade fra ’73

Den 7. november udkommer ”Bound For Glory” indeholdende to sjældne liveoptagelser af Bruce Springsteen

To sjældne bootlegs fra 1973 ser nu snart dagens lys, når Bruce Springsteens "Bound For Glory" udkommer den 7. november rundt i landets pladeforretninger.

Debut

I 1972 blev Bruce Springsteen signet på pladeselskabet Columbia Records og havde indtil da arbejdet længe på sin debutplade.


Debutpladen "Greetings From Asbury Park" udkom i januar 1973, og i samme måned gav Springsteen, med lidt hjælp fra bandet E Street Band, en akustisk intimkoncert i Bostons radiokanal WBCN FM. 

April 1973

Udgivelsens anden koncertoptagelse stammer fra april samme år og er optaget til showcasen Bryn Mawr i Philadelphia. En koncert, der udskiller sig markant fra den første koncertoptagelse, idet trommeslager Vini Lopez nu har sluttet sig til E Street Band, der således gav en mere rocket koncert.


Begge optagelser er at finde på den kommende "Bound For Glory", der udkommer den 7. november.

ANNONCE