Nyhed

The Cranberries udgiver nyt album

Den irske poprockgruppe med monsterhittet "Zombie" udgiver første album i over 10 år

Den 13. februar udgiver The Cranberries deres første studiealbum i over 10 år. Albummet har fået titlen "Roses" og er det første, siden gruppen blev gendannet i 2009.

The Cranberries indspillede "Roses" i maj, og det er det første album, gruppen har lavet siden "Wake Me For Coffee" fra 2001.

De fire medlemmer Dolores O'Riordan, Noel Hogan, Mike Hogan og Fergal Lawler begyndte deres karriere i Limerick i Irland i 1989 og har siden solgt mere end 30 millioner album.


De slog igennem i 1993 med debutalbummet "Everybody Else Is Doing It, So Why Can't We?" og blev et af 90'ernes bedst sælgende bands med megahittet "Zombie" fra deres andet album "No Need To Argue", der handlede om konflikten i Nordirland.

I 2003 gik de i opløsning, men de blev i 2009 gendannet for at turnere i 2010, og nu er de så klar med deres sjette studiealbum.

"Roses"-trackliste:


1. Conduct

2. Tomorrow

3. Fire & Soul


4. Raining In My Heart

5. Losing My Mind

6. Schizophrenic Playboys


7. Waiting In Walthamstow

8. Show Me

9. Astral Projections


10. So Good

11. Roses

Se The Cranberries' musikvideo til nummeret "Dreams" fra debuten "Everybody Else Is Doing It, So Why Can't We?":


ANNONCE