Nyhed

David Sylvian spiller i Koncerthuset

Som en del af sin Implausible Beauty 2012-turné besøger David Sylvian Danmark næste år

David Sylvian er en kunstner, der med elementer fra såvel electronica, avantgarde som jazz er en noget atypisk singer-songwriter. 

Sylvian begyndte sin karriere tilbage i 1970'erne, hvor han med new wave-bandet Japan udgav fem album, der kom på gaden fra perioden 1978 til 1981.

David Sylvian har de seneste år udgivet tre album, der alle består af numre, der er kommet til verden i samarbejde med en lang række forskellige musikalske legekammerater. Han har i mange år haft et tæt samarbejde med den japanske musiker og komponist Ryuichi Sakamoto, der blandt andet kom til udtryk i filmmusikken til "Merry Christimas Mr. Lawrence" fra 1983, hvor David Sylvian sang temasangen "Forbidden Colours".


Koncerten foregår søndag den 11. marts 2012 kl. 20.00 i Koncertsalen i Koncerthuset.

Billetsalget begynder fredag den 23. september kl. 10.00 via www.dr.dk/koncerthuset eller www.billetlugen.dk

ANNONCE