Nyhed

Kashmir opfører også "The Good Life" i Aarhus

Nu kan jyderne også se frem til en at opleve "The Good Life" i sin helhed for første gang nogensinde

I går kunne GAFFA fortælle, at Kashmir den 21. oktober i DR's Koncerthus for første gang nogensinde spiller hele "The Good Life"-albummet live.

Nu er det så blevet offentliggjort, at Kashmir også opfører "The Good Life" på Voxhall i Aarhus. Det kommer til at ske den 28. oktober, en uge efter at de har spillet i København.

Koncerten i Aarhus starter ligesom i København klokken 21:00, og billetsalget går i gang i morgen den 23. september kl. 10:00.


Billetlugen, der sælger billetter til arrangementet i Koncerthuset i København, har nu offentliggjort, at billetter dertil kommer til at koste 305 kroner plus gebyr.

Ebillet, der sælger billetter til koncerten på VoxHall i Aarhus, har endnu ikke offentliggjort nogen pris.

Billetter formidles via GAFFA Live.


 

 

ANNONCE