Dave Mustaine fra Megadeth fortæller i et interview til Street Date om koncertplaner for næste år, der blandt andet involverer danske Volbeat
I et interview til Street Date i forbindelse med Megadeths 25 års jubilæum for udgivelsen af "Peace Sells... But Who's Buying" fortæller frontmand Dave Mustaine, at gruppen til næste år vil spille med Motörhead, Lacuna Coil og danske Volbeat.
Omkring tre minutter inde i interviewet, som kan ses nedenfor, fortæller Dave Mustain, at Megadeth til næste år vil lave noget med Motörhead, Volbeat og Lacuna Coil, men det fremgår ikke hvorvidt, der er tale om en samlet koncert som en del af Dave Mustaines Gigantour eller Megadeth i selskab med de enkelte bands hver for sig.
I juli udtalte Mustaine, at den omrejsende heavyfestival Gigantour vender tilbage i 2012, og at tre bands allerede lå fast. Bassisten David Ellefson bekræftede senere, at alle fire bands var klar, og at turnéen vil begynde i januar 2012. Hjemmesiden metalinsider.net skriver, at Dez Fafara fra Devildriver samtidig havde tweeted, at Devildriver ville deltage i en "BIG TOUR" på cirka samme tidspunkt som Gigantour, og at det derfor er muligt, at de er det fjerde band foruden Megadeth.
Om Megadeth, Motörhead, Volbeat, Lacuna Coil og Devildriver sammen drager på Gigantour vil tiden vise, men ifølge Mustaine er det altså sikkert, at Megadeth laver et eller andet sammen med Motörhead, Volbeat og Lacuna Coil.
Se interviewet her:




