Nyhed

Aisha klar til 21 dage, 21 koncerter og 21 steder

Den 21. maj udkommer debutalbummet fra Aisha, og i den anledning starter hun en nedtælling den 1. maj

Sangerinden, komponisten og produceren Aisha udgiver mandag den 21. maj sit første soloalbum "Deeper Than Roots". I forbindelse med udgivelsen af debutalbummet starter hun en nedtælling den 1. maj, hvor hun vil give 21 koncerter på 21 forskellige steder omkring København.

Fra den 1. maj og frem til den 21. maj vil hovedstadens indbyggere få rigt med muligheder for at få en smagsprøve på Aishas kommende debutalbum, hvor hun forener soul og popmusik i en sjælfuld kombination. Men ikke nok med koncerterne, så kan man følge Aishas videodagbog på nettet, hvor der vil være informationer om dagens koncertsteder.

"Verden over kæmper musikere i dag for at blive synlige. Sociale medier som YouTube og Facebook er vigtige redskaber i den kamp, men jeg savner nogle gange den umiddelbare kontakt, der opstår når mennesker mødes udenfor det virtuelle rum. Jeg vil tage musikken tilbage til gaderne, hvor den kan opleves udenfor de traditionelle rammer og hvor den står råt for usødet og så autentisk som muligt", fortæller Aisha.


Selvom Aisha udgiver sit første solodebutalbum, er hun ingen novice. Hun har i 15 år turneret sammen med internationalt anerkendte kunstnere som Tanya Stevens, Junior Kelly, BB Seaton og The Savage Rose, som har taget hende med over hele verden.

"Jeg glæder mig enormt til at komme ud og spille min musik live for folk. Glæden ved at stå over for et publikum og levere mine sange er skøn. Det er utroligt givende at se og mærke folks reaktion, og at opleve energien og responsen lige nu og her. Jeg har sunget på gader i Puerto Rico, Los Angeles og London, men aldrig i Danmark, og jeg synes det vil være dejligt forfriskende med noget mere gademusik herhjemme, så jeg tager chancen," forklarer Aisha.

Man kan følge Aisha rundt omkring i byen fra den 1. maj og 21 dage frem, hvor man kan informationer på hendes Facebook-side, samt komme med et ønske om, hvor Aisha skal spille og deltage i lodtrækningen om en liveoptræden i ens kvarter.


Få en forsmag på de kommende koncerter med den akustiske førstesingle "No One Loves Me Better" her:

 


ANNONCE