GAFFA mødte Sascha Ring aka Apparat til en snak om melankolien i hans seneste album, om spændfeltet mellem elektronisk og akustisk musik og om hvorfor techno kan være så kedeligt.
I lørdags spillede Apparat med sit live-band i Koncerthusets Studie 2. Inden koncerten mødte GAFFA sangskriveren i backstage-rummet sammen med hans co-producer, Nackt Christensen, for at tale om albummet "The Devil's Walk" og om, hvordan Sascha Ring ændrede hele sit perspektiv på tilværelsen ved at ændre sin måde at lave musik på.
"The Devil's Walk" bliver ofte omtalt som et melankolsk album. Musikken er langsom og hvert nummer meget organiske lydlandskaber neden under melodier og beats. Men for skandinaver findes der mange forskellige nuancer af melankoli. Hvordan vil du beskrive musikken udover at den er melankolsk?
Sascha: Først og fremmest er det altid interessant at se, hvordan sådanne ting lyder forskelligt i folks ører. Det er meget subjektivt. En person synes det er meget melankolsk, endda depressivt og sørgeligt, mens en anden person synes det har en nærmest glad og optimistisk vibe. Jeg har hørt begge dele før, og det afhænger virkelig af, hvem der hører det.
Du nævnte skandinaver, og de har helt sikkert en anderledes musikalsk baggrund, så måske er det ikke bare melankolsk og deprimerende for dem. Men det er det faktisk for mig. Da jeg gik i studiet, var det altid på baggrund af en eller anden sindstilstand, og jeg er sjældent i godt humør [griner]. Det var ligesom bare en måde at komme af med alt det, jeg havde i mit hoved.
Ville du beskrive det som en bittersød oplevelse at lave det album?
Sascha: Hele albummet handler meget om flugt og sådan noget. Det er i lyrikken og også i musikken. Og vi optog dele af albummet i Mexico, hvilket allerede er en flugt i sig selv. Selvfølgelig vil man altid flygte, hvis man ikke kan lide det, der sker med en eller i ens omgivelser. Så det er i bund og grund essensen af pladen, og hvis det bliver formidlet til lytteren, så er det dét, det handler om.
Nackt: Vi ville bruge et andet koncept, end der var brugt på det forrige Apparat-album, hvilket var at erstatte de programmerede ting med live-spillede ting. Det indebar at optage klaverlyde og alle mulige små, sjove lyde – og beholde den elektroniske attitude, men udført ved at spille tingene selv. Så jeg tror det skabte et mere emotionelt aspekt. Det viste sig bare at være mere præget af følelser gennem det, at det var mennesker, der performede musikken.
- Der er kun 10 procent interessant musik
Du er citeret for at have sagt "techno er kedeligt", hvilket mange måske har læst uden for konteksten. Kan du forklare hvad det er, der gør techno kedeligt, og hvad det kræver for at være spændende?
Sascha: Det er ligesom med en hvilken som helst anden musikgenre: der er 90 procent lort og 10 procent interessant musik. Måske er der kun tre procent god techno tilbage for mig, fordi jeg har hørt så meget i mit liv. Det meste er bare forudsigeligt. Der er det ved techno, at det også skal være funktionelt – det skal virke på gulvet og køre efter bestemte regler; et break her og der, og så kommer stortrommen ind. Jeg ved ikke…der findes sikkert en bog om, hvordan man laver det perfekte techno-track. Og jeg kan godt forstå, hvorfor man gør det igen og igen, fordi det virker jo.
Jeg så en YouTube-video for nylig med et britisk dance-act, og de havde en fucking trommehvirvel igen [efterligner en trommehvirvel, der bygger op til beatet]. Det er den slags, jeg taler om. Det er sådan noget, der kan få dig til at hade den her slags musik, fordi det er så nemt og forudsigeligt.
Der er også stadig interessante ting. Da jeg lavede den DJ Kicks-ting (udgivet på pladeselskabet K7! i 2010, red.) måtte jeg opdage en hel masse nye musik igen, og jeg fandt nogle fede ting. Jeg har stadig nogle få dj-jobs engang i mellem, og det tager evigheder, fordi jeg må lytte til tusindvis af tracks, men der er altså noget godt ind i mellem. Så jeg ville aldrig sige "jeg hader techno", jeg kan bare ikke lide det, de fleste laver. De tager den nemme vej og kopierer andre folk, og det sker i alle musikgenrer.
Udtalelsen "techno er kedeligt" er uddateret nu, fordi jeg har åbnet op for så meget forskellig musik på det seneste – i løbet af de sidste seks-syv år – og jeg fandt ud af, at dette ikke bare er et fænomen inden for elektronisk musik. Det er bare realiteten.
Læs en længere udgave af interviewet i GAFFAs artikelsektion.
