En af rockballadernes største betvingere kommer til Skanderborg og synger mellem bøgetræerne
Danmarks Smukkeste Festival kan i dag afsløre, at årets festival bliver besøgt af den canadiske sanger og sangskriver Bryan Adams.
Adams har været aktiv musiker siden sidst i 70'erne og har i sin karriere leveret stribevis af kæmpehits, især i 80'erne og 90'erne, hvor det blandt andet var numre som "Heaven", "(Everything I Do) I Do It For You", "Summer of '69" "Please Forgive Me" og mange flere, der strømmede igennem folks radioer.
Det er i alt blevet til ti album fra Adams' hånd, hvoraf det seneste "11" udkom i 2008. Men efter det udkom live-albummet "Bare Bones" i 2010.
Gennem karrieren har Bryan Adams solgt over 65 millioner albums. Han har haft mere end femten singler på den amerikanske Top 20 – heraf ramte fire førstepladsen – og kigger vi ud over USA, har Bryan Adams haft nummer et-singler i ikke mindre end 40 lande.
Sidste gang Adams besøgte Danmark var til Rock Under Broen i 2010.
Danmarks Smukkeste Festival løber af stablen den 8.-12. august, og billetter kan købes via GAFFA Live.
Her kan du høre en af hans største ballader i form af "Please Forgive Me":





