Nyhed

Dragonforce kommer til Train

Det engelske power metal-band er klar til at drukne publikum i guitar, når de til oktober optræder på Train i Aarhus

Dragonforce er kendt for sine lange og lynhurtige guitarsoloer. Og har i Sam Totman og Herman Li to af metalverdenens hurtigste guitarister, der nyder anerkendelse selv fra Metallica. Bandets musik er blevet kaldt alt fra Bon Jovi på speed til Nintendo Metal, og begge betegnelser giver på en eller anden måde mening.

Bandet har siden det blev dannet i 1999 udgivet fire album, og på søndag udkommer det femte, der har fået titlen "The Power Within". I den forbindelse tager bandet på verdensturné, og den turné bringer Dragonforce til Train i Aarhus den 23. oktober. Bandet udskiftede i starten 2011 deres sanger ZP Theart med den nye Marc Hudson. 

Billetsalget begynder fredag den 13. april klokken 10 via www.train.dk / ebillet / Stereo Studio.


Her kan du høre en smagsprøve i form af den første single "Fallen World" fra det nye album "The Power Within":

ANNONCE