Nyhed

Fink før dansk koncert: Intimitet er vigtig

Rammerne og stemningen skal være i orden, når den engelske singer/songwriter Fink giver koncert

Den engelske singer/songwriter Fink turnerer i øjeblikket verden rundt med sit seneste album "Perfect Darkness" fra 2011. Den 2. maj 2012 slår han vejen forbi Aarhus, når han giver koncert på Train. I den forbindelse har GAFFA talt med den britiske kunstner. Fink forklarer, hvordan det er vigtigt at rammerne er intime og at han selv er i den rigtige stemning.

Med intimitet i centrum

Fink forklarer at set-uppet i Aarhus vil være old-school og skåret ind til benet. Dette er i Fin's øjne en god ting. Han forklarer, hvordan de små scener kan skabe den rette stemning og intimitet, som matcher musikken perfekt. Han forklarer også, hvordan gruppen, når de har spillet på større venues, har måttet installere et helt særligt set-up for at genskabe intimiteten.


"Vi har faktisk fået lavet et scene set-up til når vi spiller på større venues, så vi stadig kan være et lille band. Vi ville gerne blive ved med at være tre, men samtidig have mulighed for at spille større steder. Designfirmaet "59 Productions" har været med på optagelserne af vores musik og fulgt os, for at kunne designe et lyddesign, som reflekterer vores udtryk. Designet giver os mulighed for at skabe et lille rum på en stor scene. Det er vigtigt for mig, at det bliver intimt til koncerterne."

I den rigtige stemning

Det er vigtigt for Fink, at alle er i den rette stemning, inden de går på scenen. Han forklarer, hvordan de tre medlemmer i bandet forbereder sig til koncerterne på forskellig vis. "Gennem årerne har vi haft flere ritualer, for at komme i den rigtige stemning. Når man spiller livemusik, er det meget følelsesmæssigt. Man bliver nødt til at være i humør til det. Hvis du ikke er i humør til det, så må du komme det."


"Jeg bruger lang tid på at tænke, og kan godt lide at løbe for at rense tankerne. De to andre kan godt lide at tale med deres familie og venner. Derudover har vi en tradition, hvor vi laver drinks til hinanden. Det er nogle drinks, som får os alle i det rigtige humør. Vi har hver vores drink, og så forbereder vi dem til hinanden. Så snart jeg får den drink i hånden, kommer jeg i groovet. Når jeg får den i hånden, ved jeg, nu er det nu. Det er alle tiders. Det hele handler om at komme i den rette stemning."

Fink befinder sig i USA på et varmt hotelværelse, da jeg snakker med ham. Han fortæller, at han glæder sig helt enormt til at komme tilbage til Europa. Han ser meget frem til koncerten i de intime omgivelser på Train i Aarhus. Han inviterer alle til at kigge forbi. "Vi vil være i højt gear. Kom ned og se om du kan lide det. Kom ned og hæng med os. "

 


Læs hele interviewet i GAFFAs artikelsektion.

 

Køb billetter til koncerten via GAFFA Live.


ANNONCE