Nyhed

Lukas Graham slår Madonna

Den debuterende soulpopsanger går direkte ind som nummer 1 på ugens albumhitliste efterfulgt af Madonna

Fredag er den dag, hvor de officielle danske hitlister bliver offentliggjort, og vanen tro kigger GAFFA på toppen og ugens nyheder. I denne uge går den dansk-irske soulpopsanger Lukas Graham direkte ind som nummer 1 på albumhitlisten med sit selvbetitlede debutalbum. Han slår dermed Madonna, der går ind som nummer 2 med sit 12. studiealbum, "MDNA". Måske ikke helt overraskende, da Lukas Graham i flere måneder har givet udsolgte koncerter over hele landet.

Tredje nyhed på hitlisten finder vi på 17.pladsen, hvor Clemens er ny med "Ingen Kender Dagen". Pretty Maids er nye som nummer 23 med livealbummet og -dvd'en "It Comes Alive", det fjerde album med musik fra tv-programmet "Lille Nørd" er ny på en 28. plads, Roxette går ind som nummer 30 med "Travelling", Cliff Martinez er ny som nummer 34 med musikken fra Nicolas Winding Refns film "Drive", og endelig er Michael Kratz ny på en 39. plads med "Cross That Line".

I denne uge finder vi en enkelt re-entry på albumhitlisten, nemlig turnéaktuelle Malk de Koijn, der vender tilbage på en 40. plads med "Toback To The Fromtime".

Tracklisten har samme etter som i sidste uge, nemlig X Factor-vinder Ida og hendes "I Can Be", mens Lukas Graham – som sang duet med samme Ida ved X Factor-finalen – også ligger i toppen af streaminglisten med storhittet "Ordinary Things", der er gået op fra sidste uges 13.-plads.

Se alle de officielle danske hitlister her.

Se Lukas Graham fremføre "Ordinary Things" her:

ANNONCE