Oplev den mystiske rapper Niklas, når han til efteråret indtager de danske spillesteder
Først kom de mange hits, og nu kommer koncerterne. Manden bag hits som "Chiller Når Du Flexer", "Ingen Dikkedarer" og "Ikke Mer' Mig", som har floreret på Youtube den seneste tid, Niklas, indtager til efteråret de danske spillesteder. Fra september åbner han dørene for sin første landsdækkende turné.
Niklas udsendte sin debut-ep "Ep 1" sidste år, en ep som allerede er gået platin og varsler hans første album i første halvdel af året. Den soul-inspirerede single "Ikke Mer' Mig" blev valgt til Ugens Uundgåelige på P3, men trods for den voksende opmærksomhed er det lykkedes Niklas at opretholde en vis mystik omkring sin person. Han har ikke givet så meget som et enkelt interview eller udsendt et pressebillede, og det eneste som man kunne læse i en pressemeddelelse var, at han er omkring 27 eller 28 år og født i København, men opvokset i Sverige.
De mange hits fra den mystiske Niklas har bragt ham til tops på iTunes og Spotify og har på et halvt år sikret ham tredobbelt platin og næsten otte millioner views på YouTube.
I stedet for at fokusere på sig selv lader han musikken tale, hvilket kommer til at ske på diverse spillesteder landet over, hvor han stiller op med det, hans pladeselskab betegner som et slagkraftigt hold og en gennemarbejdet produktion.
Og mere får du ikke at vide! Undtaget selvfølgelig turnédatoerne:
08-09-2012: TRAIN, Aarhus (17:00)
08-09-2012: TRAIN, Aarhus (22:00)
13-09-2012: BYGNINGEN, Vejle
14-09-2012: PALETTEN, Viborg
15-09-2012: STUDENTERHUSET, Aalborg
20-09-2012: TAPPERIET, Køge
21-09-2012: STARS, Vordingborg
22-09-2012: FORBRÆNDINGEN, Albertslund
28-09-2012: PORTALEN, Greve
29-09-2012: ELVÆRKET, Holbæk
04-10-2012: FERMATEN, Herning
05-10-2012: PITSTOP, Kolding
11-10-2012: MUSIKTEATERET, Holstebro
12-10-2012: KANSAS CITY, Odense
13-10-2012: SØNDERBORGHUS, Sønderborg
26-10-2012: MUSIKHUZET, Bornholm
Billetter kan købes via GAFFA Live eller spillestedernes hjemmesider.





