Med zumba-egnede numre kan musikere nå direkte ud til 12-14 millioner lyttere
Fitnesskonceptet Zumba er et columbiansk dansetræningsprogram, inspireret af latinamerikanske danse og udviklet hovedsageligt af columbianeren Alberto "Beto" Perez.
Og derudover er det også en enestående mulighed for at nå ud til en lytterskare på 12-14 millioner lyttere. Det skriver Børsen.
Virksomheden Zumba Fitness står nemlig for at sprede zumba-egnet musik globalt til over 30.000 zumba-instruktører, hver anden måned. Og derfor kan kunstnerne se frem til, at de mange millioner zumba-dansere verden over sveder sig igennem deres numre. Den amerikanske rapper Vanilla Ice har allerede lugtet lunten og har derfor udgivet en zumba-version af hittet "Ice Ice Baby" fra 1989, som han optrådte med live til årets netop afsluttede udgave af Zumba Convention i Orlando. (se klippet her)
"Zumba er fuld af energi, farver, dans og sexede mennesker. Man bliver både sexet og sund af det, hvem vil ikke være med til den fest?", spørger Vanilla Ice.