Nyhed

Nephew rydder bordet

GAFFA har talt med sangskriver Simon Kvamm om Nephews nye single, som har premiere i dag

Efter forsanger Simon Kvamms aktiviteter med sideprojektet De Eneste To sammen med Peter Sommer er folkekære Nephew på vej med en opfølger til seneste udspil, "Danmark Denmark" fra 2009. I dag udkommer førstesinglen "Hjertestarter", og vi har benyttet anledningen til en snak med Kvamm – om at lave en dogmeplade, være inspireret af Rasmus Seebach, om når hverdagen vokser en over hovedet og om hvorfor inspiration er for lille et ord når talen falder på den norske forfatter Karl Ove Knausgård.

Du har sagt om "Hjertestarter", at den handler om "Vesterhavet som symbol for noget der kan starte er hjerte, som måske er blevet lidt dvask". Hvornår er et hjerte dvask?

Når små ting kommer til at virke store. Når hverdagens rutiner tager over, og man synes at man drukner i at få ting til at hænge sammen, få ting til at gå i nul. At få skiftet pærer der springer....ting der ikke driver en fremad, men bare går i nul. Så kan de ting komme til at virke store, og der er det jeg synes, at det at komme ud til Vesterhavet... der føler man sig lille, og de ting der er vokset en over hovedet bliver også pludselig små. Og så bliver man startet op igen, synes jeg.

Dogmeplade

I samme interview, som jeg refererede til før, siger du at sangen er central, fordi den udstikker en ny retning: "nu handler det om noget, der skal kunne mærkes og føles". Vil du uddybe det?

Jeg vil håbe, at vores musik altid har kunnet mærkes og føles, men det har sådan lidt været et koncept for det nye album, efter at "Hjertestarter", som var den første sang jeg skrev, kom på banen og pladen kom til at hedde "Hjertestarter". Alle sangene er skrevet ind i denne her ramme; nemlig at sangene var nødt til at handle om noget som noget, som jeg har følt og ikke bare tænkt.

Der kan man sige at sidste plade, "Danmark/Denmark" for nogle numres vedkommende var udtryk for en række tanker og observationer, jeg havde gjort mig....holdninger til samfundet, til ting og sager uden for mig, som som er meget stærke og som for så vidt lægger mit hjerte meget nært. Men denne her plade starter ved følelser, som jeg selv har følt, og der har nærmest været et dogme. At der skulle være på den måde for at det kunne komme med.

Hvad er det så for nogle følelser?

Almindelige følelser, almenmenneskelige følelser. På mange måder er det egentlig en kærlighedsplade; der er fire sange der handler om kærlighed i en romantisk forstand, mellem kærester i parforhold, og der er kærlighed til venner, kærlighed til naturen kan man måske også sige med denne her sang, kærlighed til familie. På den måde er det i virkeligheden sindssygt basalt og meget enkelt. Nu foregriber jeg måske pladen, men med udgangspunkt i denne her sang tror jeg godt man kan sige, at det er en slags "rydde-bordet-plade".

De sidste tre plader, vi har lavet, har på en måde stået på skuldrene af hinanden, synes jeg. Både musikalsk og tekstligt har de udvikslet sig fra den ene til den næste, blevet forfinet. Vi har fremdyrket det elektroniske, der er spiret frem, ikke mindst på de seneste album. Den nye rydder tingene væk, rydder bordet. Computerne, som vi eksperimenterede med er helt væk, og jeg spiller kun guitar på den nye plade. Vi har prøvet at gøre det meget enkelt musikalsk, og sådan set også tekstligt hvor jeg har forsøgt at holde fast i enkle, almemenneskelige følelser.

Inspireret er for lille et ord

Du sagde før at sangene var "nødt til" at handle om følelser, Hvor kom den nødvendighed fra? 

Ja, det er jo en nødvendighed som altid er svært at forklare på anden måde end at "det var den bare"..(tænker længe, red,)...det er ligesom når man i fodbold taller om, at et hold skal "gøre det lette" i stedet for at gøre det svært for sig selv. Spil ham der står nærmest, gør det første der falder dig ind....den idé om at følge pulsen og spontaniteten havde vi i Nephew lyst til at forfølge og også helt konkret fjerne noget af det grej, vi har købt ind til at køre vores musik igennem inden det overhovedet kom ud af højttaleren.

Og, for mit vedkommende, tekstmæssigt at fjerne nogle af de sædvanlige filtre – den krøllethed og de metaforer, som jeg ellers sætter pris på. Jeg har haft lys til at være mere direkte, måske inspireret af tidens pop. I stedet for at være sur på dem har jeg tænkt: "det kan sgu noget fedt, det der". Det er sgu ret interessant, at Seebach skriver på den måde, han gør. Hvad ville jeg gøre, hvis jeg skulle skrive på en mere direkte måde? Jeg har haft lyst til at skubbe lidt til mig selv, udfordre mig selv lidt. Og give mit, eller vores, bud på hvordan smerte rimer på hjerte.

Når jeg laver interviews synes jeg det ofte kan være interessant at tale med sangskrivere om deres rent litterære input. Så: er der nogle forfattere, som har haft særlig betydning for dig?

Det er jeg faktisk glad for, at du spørger om. For det store navn, som står skrevet ud over hele paletten af inspiration i forhold til den enkelhed og det almenmenneskelige, som vi forsøger at give vores bud på - det er Karl Ove Knausgård (norsk forfatter bag den store, selvbiografiske romanhexalogi "Min Kamp", red.), som jo har gang i det her gigantværk, og som jeg føler har....jeg vil næsten sige, at "inspireret" er for lille et ord. Det, han laver, er fuldstændig grundrystende godt; jeg føler mig set, jeg føler at der bliver kastet lys over noget som på en gang er småt – han skriver jo om nogle meget hverdagsagtige ting, men som også er stort og smukt og skønt.

Jeg ved godt, at det bliver lidt abstrakt, det hele, men jeg synes bare virkelig, at hans måde at lægge sit liv frem – sine følte følelser og tænkte tanker – de har været inspirator for mig i mit liv. Til at forstå ting, der sker, men også til at føle mig fælles med nogle andre. Og det er jo også det, jeg synes er det vigtigste når nogen skriver noget eller laver et stykke musik: at man pludselig kan føle at "jeg ikke er alene – der er kraftedeme andre derude, der er ligesom mig". Det formår han (Knausgaard, red.) virkelig, og jeg kan også mærke på andre, som sætter pris på hans værk, at det er den samme følelse, de sidder med.

Nutella med syltetøj

Vi du sige, at arbejdet med Peter Sommer i De Eneste To har påvirket den nye plade, sangskrivningsmæssigt eller musikalsk?

Ja, i høj grad. Ikke så meget musikalsk, for der har De Eneste To hele tiden været en afsøgning af et andet univers og en anden smagspræference hos mig, som jeg aldrig rigtig har fået luft for i Nephew. Noget af det dér mere Ian Brown-agtige, engelske halløj. Men rent tekstligt har det at skrive tekster sammen med Peter været en vigtig oplevelse i forhold til at turde at åbne mere op. At tage udgangspunkt i der, hvor det gør ondt, og så måske også lade det stå lidt mere nøgent. Eller ikke nødvendigvis "gør ondt", men går tæt på. Det har da givet mig modet til også at gøre det selv i teksterne i Nephew-regi.

Jeg har læst, at det nye album vil inkludere vokale bidrag fra hele bandet. Er der nogen særlig grund til det?

Det har som sagt været en ambition at lave nogle popsange. Nogle sange, som var ret direkte og i virkeligheden også rimelig let tilgængelige, vil jeg påstå. Men vi samtidig haft lyst til, at de sange skulle have et udtryk, der... de må gerne være inderlige, men de behøver ikke at være fremført inderligt. Det skal ikke være ost med ost på, eller Nutella med syltetøj... vi vil gerne give det noget voldsomhed og på den måde tage de præferencer, vi hele tiden har haft i Nephew, videre. Vi kan godt lide ting som er håndfaste og knytnæve-agtige, og det vil vi også gerne tage ind i de her sange.

Men måske på en anden måde, og i den forbindelse er det et redskab, vi har brugt meget: at alle nærmest råber. Der mere fællessang, end det er fine vokalharmonier - "wuåh-wuåh-fællessang", kan du kalde det. Det har været en vigtig fornemmelse – også i forhold til det jeg sagde før med at rydde bordet, at stille sig på gulvet vendt mod hinanden og så tage sine instrumenter på og sige: "Okay, lad os lave noget musik på den måde, som vi ved vi kan, hvis vi ikke sætter for mange forhindringer op for os selv, som vi skal over". Og så blandt andet stå og synge over for hinanden.

Har du lyst til at fortælle lidt om selve indspilningen?

Jamen, selve studieprocessen var faktisk også en lidt anderledes oplevelse. Vi plejer at være i øvelokalet i langt tid og så være i studiet i kort tid med en fuldstændig fastlagt masterplan for hvad der skal indspilles. Denne gang gjorde vi det faktisk lidt omvandt; vi havde ikke så lang tid, hvor vi arrangerede demoer og sendte rundt. Så gik vi i studiet i marts, eller det vil sige at vi indrettede en herregård nede på Fyn til et studie, med nogle lidt mindre færdige arrangementer og lod det være lidt åbent, hvordan de endte. Og det synes vi selv, at vi godt kan høre på sangene – at der er en vis friskhed i måden, de er indfanget og indspillet på.

Se videoen til "Hjertestarter" her.

Se videoen om optagelserne af "Hjertestarter"-videoerne her.

Se Simon Kvamm fortælle om sangen "Hjertestarter" her.

ANNONCE