Nyhed

PowerSolo tager på Europaturné

Den aarhusianske duo besøger Tyskland, Schweiz og Frankrig og gør desuden klar til et nyt album

Når PowerSolo, alias Kim Kix og Atomic Child, i morgen den 23. august spiller på Headquarters i hjembyen Aarhus, bliver det den sidste danske koncert, inden bandet drager på en Europaturné, som bringer dem forbi Tyskland, Schweiz og Frankrig.

I den forbindelse er der skiftet lidt ud i live line-uppen, da trommeslager Runimal, som ellers spiller fast med PowerSolo, har taget sig en ifølge bandet fortjent sommerferie. Mens han nyder solens stråler i syden, vil Mike Sullivan tage over bag trommerne. Mike kommer fra Washington DC, og ud over at være en god ven og skarp trommeslager oplyser bandet også, at han er ex-pro-wrestler.

Dermed er det disse fire herrer, som man kan opleve på PowerSolos Europaturné:

Skovhuggeren: bas.

Mike Sullivan: trommer

Atomic Child: guitar

Kim Kix: guitar, vokal

Ud over at PowerSolo snart forlader landet for en stund, er Atomic Child og Kim Kix i fuld gang med indspilningerne til den kommende plade. Arbejdstitlen er "The Real Sound by PowerSolo", og en fast udgivelsesdato er endnu ikke på plads. Dog forlyder det, at det bliver "en meget sexet langspiller".

Albummet kommer til at følge op på sidste års femte udgivelse "Buzz Human", som af GAFFAs Erik Barkman tildelte fire stjerner og beskrev som "lyden af et band, der opfinder deres egne regler og bryder dem efter forgodtbefindende. Cowboyhatten af for powersolisterne".

 Tour datoerne er:

23.08 Aarhus - Headquarters (DK) 

18.09 Strasbourg - Mudd Club (F)

19.09 Lyon - Warm Audio (F)

20.09 Biel - Eldorado Bar (CH)

21.09 Valence - Webster Café (F)

22.09 Monbeliard - Le Moloco (F)

02.10 Riesa - Stern (D) 

03.10 Erfurt - Museumskeller (D)

05.10 Halle - Objekt 5 (D)

06.10 Wredenhagen - Cafe Scheune (D)

08.10 Berlin - Comet (supporting Jaill) (D)

09.10 Mainz - Schon Schön (D)

10.10 Bamberg - Morph Club (D)

11.10 Freiburg - Räng Teng Teng (D) 

12.10 Karlsruhe - Kohi (D)

13.10 Stuttgart - Zwölf Zehn (D)

14.10 Bonn - Das Nyx (D)

Se også et nyt og ganske seriøst tv-portræt af Kim Kix her.

ANNONCE