Tim C spiller et akustisk sæt, inden The Damn Crystals kommer på scenen
Tim Christensen & The Damn Crystals runder et travlt år af med fire danske koncerter. Her vil sangeren og sangskriveren starte som solist på scenen med et akustisk sæt, inden The Damn Crystals spiller sange fra deres selvbetitlede debut og numre fra Tim C's store bagkatalog.
For en uge siden stod bandet på Bøgescenen ved året Smukfest, hvor blandt andre BT's anmelder Steffen Jungersen var meget begejstret. Det blev til fem ud af seks stjerner og meget ros under overskriften: "Tim i topklasse i Skanderborg – som snart sagt sædvanlig".
De fire kommende koncerter blive de sidste med Tim Christensen & The Damn Crystals herhjemme i denne omgang, og her kan publikum altså glæde sig til at få to sider af sangeren og sangskriveren. Både den akustiske del med de mere afdæmpede sange og bagefter bakket op af fuldt band med sange fra den brede vifte af Tim Christensen-udgivelser.
Inden Tim Christensen og The Damn Crystals lukker ned med de fire danske koncerter, skal de en tur til både Grønland og Japan, hvor der venter henholdsvis to og tre koncerter. Tidligere har Tim Christensen haft stor succes i Japan sammen med Dizzy Mizz Lizzy, men det er nu første gang, at han skal besøge landet som solist.
De danske koncerter er:
Fredag 9. november 2012: Aalborg, Skråen
Lørdag 10. november 2012: Odense, Posten
Fredag 16. november 2012: Aarhus, Voxhall
Lørdag 17. november 2012: København, DR Koncerthuset
Billetsalget til koncerterne er i gang via GAFFA Live.





