Nyhed

Yellowbellies' nye album – sang for sang

Den genopstandne guitarpop-gruppe fortæller om "Daylight Savings" nummer for nummer

Den københavnske guitarpop-gruppe Yellowbellies udgiver i dag deres andet album, "Daylight Savings". Yellowbellies debuterede tilbage i 1997 med albummet "Air Mail" og fik hits som og "Curly Kiss" og "Milkman", og igen i 2002 opnåede de nok et radiohit med "Sushi & Champagne". Siden har gruppen eksperimenteret med lyd, genrer og besætninger og samtidig kæmpet med pladeselskaber, pladekontrakter og en musikbranche i forandring. Derfor er der gået en rum tid, siden vi sidst har hørt fra dem, men nu er de omsider klar med deres andet album, som byder på 10 nye sange og er produceret af Per Lange (Klondyke med flere). 10 sange, der efter gruppens eget udsagn kredser omkring kærligheden til kvinden og længslen efter at forløse drømmene.

Kernen i bandet er stadig sanger Søren Esben Hansen og akustisk guitarist Brian Aakjær Grimstrup, der sammen skriver gruppens sange. Den resterende del af Yellowbellies er Peter Wendelboe Hansen (guitar), Jesper Edvardsen (bas) og Asger Møller (trommer – dog Jakob Albrecht på indspilningerne). På turnéerne suppleres lineuppet af Jonas Berg (keyboards).

Søren Esben Hansen og akustisk guitarist Brian Aakjær Grimstrup har eksklusivt for GAFFA.dk givet denne gennemgang af deres nye album, sang for sang:

Sing Her a Love Song
Foråret er lysegrønt og sommeren er snart på vej. Han møder og passerer den samme kvinde i parken næsten hver uge og tænker over, hvem hun er, og hvor hun er på vej hen. Han betragter hende og hun betragter ham uden at de nogensinde stopper op og snakker sammen. Men han kan mærke, at hun længes efter noget. Måske en sang der er skrevet til hende – en sang der handler om, hvor vidunderlig hun er. "Sing Her a Love Song" er sangen til hende. En ukendt kvinde der måske hører sangen en dag og forstår, at den er til hende.

Daylight Savings

I den engelsksprogede del af verden bruger man daylight savings for det begreb vi kender som sommertid herhjemme. I teksten er sommertiden et billede på lys, varme, kærlighed og det sommerhalvår, som vi længes efter i de mørke måneder. Der synges til den udkårne kvinde som er hans sommertid og den ekstra time af overskud der ved sommerens afslutning kan sætte til side og bruges i vinterens løb. Sangen minder os om, at vores tid sammen er kostbar, og at vi skal passe på den og nyde den - særligt i selskab med mennesker der giver os støtte, udfordring og kærlighed.

Girl Across the Street

Vi befinder os i storbyens gader og stræder med etageejendommenes flygtige nærvær og voyeurisme. Naboer, genboer, overboer, underboer - man kender til dem og registrerer dem uden rigtig at kende dem. Forestiller sig, hvad de tænker på, drømmer om og laver. I sangen er det en ung kvinde der bor på den anden side af gaden i en lejlighed i bygningen overfor. Hun sidder tit og læser bøger i den solskinnede vindueskarm på en naturlig og selvopslugt måde. Der er noget meget smukt og dragende over hende, mens hun sidder og læser i en bestemt positur. Der fantaseres om hvad der ville ske, hvis de mødtes og genkendte hinanden på gaden. Hvis han fandt ud af, hvad hun læser lige nu.


Dry in Your Arms
I sangen er der en stemning af midnat, hvor der er ro og plads til eftertænksomhed. Sådan en nat, hvor man ser samlivets udfordringer i øjnene og accepterer dem. At man på trods af forskelle og uforudsigeligheder glæder sig til at bygge noget op sammen. En tilstand hvor man uden nogen masterplan tør tage changer i forhold til hinanden og sætte sig selv på spil.

By the End of Summer
Det er værd at huske på, at et sommerhalvår kan ændre alting. Man kan gå knust og nedbrudt ind i foråret, og tro at alting er forbi, og så komme ud på den anden side i september som en ny mand. Det er det smukke ved de nordeuropæiske årstider – at omskifteligheden giver mulighed for at starte på en frisk, men også at trække noget af sommerens varme og sødme med ind i efteråret og vinteren.

Use that Line
Nogle linjer er for gode til at ligge eller blive glemt. De skal bruges og foreviges med det samme. Om det så handler om at skrive sange, charmere og erobre en kvinde ude i byen eller at vise taknemlighed i parforholdet, så gælder det om at få det sagt. Vel at mærke med den helt rigtige ordlyd, timing og mening. Ellers kan chancen gå en forbi.

House in Hampstead
I hverdagens travlhed kan man let fare vild og glemme, hvad det er man i virkeligheden lever for. Hampstead er en rigmandsforstad til London, og i sangen bliver huset i Hampstead et billede på fælles drømme, der virker urealistiske, men som måske bliver til virkelighed, hvis man tør tro på dem. Det kan også ske, at man hen ad vejen finder ud af, at man allerede har det hus som man stræber efter eller misunder hos andre. At man faktisk har været der hele tiden uden at kunne se, at det grønne græs også vokser på ens egen side af vejen.

Gravitate to You
De mødes i nattens mørke og festens kaos og kan mærke, at der er en stærk tiltrækningskraft. En kraft på størrelse med planeter, kloder og himmelrum. De bliver væk fra hinanden for en tid, men tyngdekraften forener dem igen – uundgåeligt. Festen buldrer rundt om dem, men de hører ingenting. De har fundet hinanden og har ikke øje for andet.

Days Are Against Us
I 1999 deltog Yellowbellies i en workshop på musikseminaret LMNOP i New Orleans, USA og mødte sangskriveren David Poe. Kemien var der med det samme. De herrer fandt et ulåst hotelværelse, bestilte tre flasker knastør Chablis hos room service i en anden mands navn og skrev "Days Are Against Us". Sangen blev til på få timer og følger to mennesker der står ved en skillevej mellem ungdommen og voksentilværelsen. Dagen efter fik sangen urpremiere på spillestedet OFlaherty's Irish Channel Pub i French Quarter. Her hørte den legendariske producer Kim Fowley sangen og udtalte: Jeg har lyttet til 200 demobånd i den her uge, og har ikke hørt noget der har rørt mig som den her sang.

Fan of Fools
Man længes efter noget som andre mennesker har og noget som man havde engang. En lethed, en evne til at erobre øjeblikket og et naturligt smil på læben. Og så er det der pludselig, i mødet med nogen der kan forløse det gennem en historie. Så er det man genopdager, at man er fjolsets største fan og faktisk godt kan grine igen.

ANNONCE