Nyhed

Beyoncé laver multi-million-aftale med Pepsi

R&b-stjernen har skrevet kontrakt med sodavandsfirmaet på 50 millioner dollars

Ifølge The New York Times har r&b-stjernen Beyoncé signeret en promotion-aftale med Pepsi på 50 millioner dollars (287,05 millioner kroner).

På et tidspunkt efter at sangerinden optrådte til årets Super Bowl den 3. februar, hvor Pepsi var sponsor, har sodavandsfirmaet fået en aftale i stand med sangerinden, som går ud på, at hun skal medvirke i en ny Pepsi-tv-reklame, og at hun vil få sit ansigt på en række limited-edition sodavandsdåser. Aftalen indebærer også, at Pepsi sponsorerer Beyoncés turné næste år, og støtter med et multi-millionbeløb til Beyoncés kreative projekter, også selvom de ikke har nogen klar forbindelse til Pepsi.

"Pepsi omfavner kreativitet og forstår, at kunstnere udvikler sig," siger Beyoncé i en offentlig udtalelse. "Som forretningskvinde giver det her mig lov til at arbejde med et livsstils-brand uden kompromiser og uden at ofre min kreativitet."


Samarbejdet er stadig i brainstorm-stadiet, men Lee Anne Callahan-Longo, som er manager hos Beyoncés Parkwood Entertainment, siger, at samarbejdet kunne inkludere live-events, videoer, "en cool fotoserie" eller noget helt andet.

Beyoncés næste album forventes at udkomme i løbet af 2013, men har endnu ikke har fået titel eller releasedato.

ANNONCE