Nyhed

EaggerStunn: Malk de Koijn siger fede ting

Alle de danske GAFFA-Pris-nominerede har valgt deres yndlingssang fra 2012

GAFFA har bedt alle de danske nominerede til GAFFA-Prisen om at vælge deres yndlingssang fra 2012. Dem får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi afslutter serien med EaggerStunn, der var nomineret i kategorien "Årets Danske Hit" for sangen "Kugledans". Prisen gik dog til "Faxe Kondi" med Klumben feat. Raske Penge.

24. Malk de Koijn: "Klap Din Hoddock" valgt af EaggerStunn

Sangen er egentlig fra september 2011, men vi accepterer den her, dels fordi det er jul, og vi skal være gode mod hinanden, dels fordi den udkom i et dubmix i 2012.


EaggerStunn udtaler: – Tre dygtige rappere, der siger fede ting ud af deres munde. Et fedt beat, der er fedt produceret, og som lyder fedt på vores anlæg.

Hør sangen sammen med de tidligere bidrag i julekalender-playlisten på WiMP.

Læs mere om GAFFA-Prisen og se vinderne på GAFFA.dk/prisen


Rigtig glædelig jul!

ANNONCE